¢hovÀhov´

Se også Ìhov (subst.), Çhov (subst.), Èhov (subst.), ¢hov (subst.), Àhov´ (sms.led)

£hov

interj. _ håw(·) alm.Ì; hò÷w Vends; hòw $Læsø; hòw· NVJy; håw¶ Sall; også how¶ MØJy´SØ, $NSamsø; (ofte i gentagen form:) how·´how $Børglum; hòw¡hòw $Læsø; hòw¡hòw· $Torsted; ¡håwªhåw $Voldby.

\ Ìogså optegnet med ´o´ i Østjy (K 2.4).

 Næste betydning

1) = rigsm. (overrasket, undskyldende, advarende el. påkaldende sig opmærksomhed) [Nørrejy, spor. i SønJy] ¡hòw·, ªdr浶, ¡kom ¡li· ¡hæ·r! $Torsted. (advarende til barn:) hov, hov, det maa du it, pas på. Ommers. som optakt til modsigelse: "nej, how let, de er do fejl ind o = nej, stop nu lidt, det er du forkert på. Thy´S. At sige "Undskyld" ¨ kendte de gamle ikke, de sagde blot "Hov!" Der kunne da (spøgende) svares: "Ja, i Hov (dvs. byen Hov), der fanger de fisk". MØJy. Håw¶, dæ·r kam a ves te¶ å sæj· nÒj, a it sku ha så¶ = hov, der kom jeg vist til at sige noget, jeg ikke skulle have sagt. Ejsing.Salling.55.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) som tilråb til trækdyr; jf. også Èhop [1670: Oc raaber effter studen hov. Sall (Gerner.Hesiod.xi)]

2.1) = sagte! forsigtig! stille! (kommando el. beroligende tilråb til hest) [spor. i Vends, Ommers´Ø, Sall, på Læsø og Mols] ¡hòw¡hòw´¡hòw¡hòw siger man til hesten for at berolige den. AEsp.Læsø. Kudsken ¨ måtte holde Hestene godt an og berolige dem med sit "Hou, hou", for at de ikke skulde sætte i Løb med Vognen. AarbSkive.1967.88.

2.2) = fremad! han va så fånew¶èt, te han smæ¬èt ¨ mæ É pisk ò rov§t: håw·, 嬷 mi hæ·st! = han var så fornøjet, at han slog smæld med pisken og råbte; hov, alle mine heste. *$Lejrskov. \ (hertil vel også flg. talemåde, med varianter:) Der skal mer til Plov (dvs. til det at pløje) end: hov! SønJy (Kok.Ordspr.111).

 Forrige betydning

3) som lokkeråb til svin. Hov, hov! ¨ Raab til Svinene, for at komme og æde. *Melsen.1811. *Vistoft.ca.1825.

¢hovÀhov´
Sidens top