hore·knude
hore·unge| hore·knude | hore·unge |
subst. _ med sideformen hore·kvinde.
[spor. afhjemlet]
= løsagtig, utugtig kvinde. æn drywèr si go¿r bæjst mæ lo·ßsk ø©¶ o huwèrkweñèr (= man driver sin gård bedst med løbske heste og horekvinder), så går arbejdet nemlig rask. Thy (F.I.646). \ også kaldt: hore·kvindfolk [spor. afhjemlet]
| hore·knude | hore·unge |
| Sidens top | |