Èholkeholken

Se også Ìholke (verb.), Çholke (verb.), Èholke (verb.)

¢holke

verb. _ÁhåÏk _ ptc.: ´èt $Løjt.

[< Çhole 2 (´k´ dog af uvis opr.); kun tre optegnelser fra LøjtSg (RiseH, SønJy´Ø)]

= indhente, nå. æ ka it holk jæ = jeg kan ikke indhente jer. LøjtSg.

Èholkeholken
Sidens top