Çhob

hoben

Se også Ìhob (subst.)

hobe

verb. _ ho·v/ho·ß/ho·f/Áho·f (K 4.3, K 1.9) alm.; også ho·f $Voldby; også hu·f Als. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; også ho·ft $Voldby.

[< Ìhob 1; spor. i Midtjy og SønJy]

= samle i dynge; oftest (tryksvagt) i forb. hobe ¡op, ¡sammen. Rivelsen reves først sammen i hallæ (Haler) og samledes saa i Bunker; dette Arbejde kaldtes aa hov rywels. NØDjurs. how op, hverre høet = vende det med riven (jf. Ìhverve 1.2). Holmsland. La vås kom æ ¡Råw ¡sam¶èl å ¡jen ¡Ho¶f ¨ ¡Kom ¡så, ¡så ho·fè vi èt ¡sam¶èl = Lad os komme Rugen (Rugkjærner) sammen i een Hob ¨ Kom så. Så hober vi det sammen. HostrupD.II.2.18. \ (spec.) = hyppe. vi skuÏ ¡hæn a hoab ¡tøfèlkèr = vi skal hen at hyppe Kartofler. *$Fjolde.

Çhob	hoben
Sidens top