hobe
hobe·sted| hobe | hobe·sted |
subst. _ udtale »kort (med noter); overalt også yngre (rigsmålspåvirkede) former med lang vokal (ho¿bèn, ho¿vèn etc.). _ genus: mask./fk. (K 7.2){.
\ Ìspredt også hò¶ßèn; også hò߶èl HvetboH´S; Çogså ho߶èn Thy´N; Èogså (yngre) *håw¶èn NØJy´Ø, Djurs; også *how¶èl, *hogl spor. i Him´V; ¢også (yngre) *håv¶èn Sall´N og Fjends; £også (yngre) *håw¶èn Hards´SV, SVJy´V; Àdog *hòw¶èn $Lejrskov; spor. også *håw¶èn; også (yngre) ho¿n i ´NV; Îspor. optegnet *håbèn; også hov¶èn $Agerskov; {spor. i Vends også optegnet som fem., muligvis under indflydelse fra rigmålets fk.
[Nørrejy, spredt i Sønderjy; syn.: Ìhob 3]
= stort antal el. mængde; masse, bunke. de æ en få·lè håv¶èn do ka spi·s = det er en skrækkelig masse, du kan spise. Djurs. a va hielt raasi i nohn Davv aa drak i grovv Hobben Brævven = jeg var helt rasende i nogle dage og drak en gevaldig masse brændevin. CJRLund.TN.9. Da han saa kam o æ Sij a mæ, ga han sødn en Hoben undt a sæ, te æ haaer ald’er kjend Maagin = da han (dvs. en tysk dragon) så kom (op) på siden af mig, gav han sådan en hoben ondt af sig, at jeg har aldrig kendt magen. Bundgaard.BGM.49. dær wa æn få·lè håvèn fålk i æ kjær§k i¡då¿ = der var en gevaldig masse folk i kirken i dag. Skautrup.H.I.238. så æ Û¶èr jÉn¶ ba§k te mæ¶ æn hòbèn huw·s å go·r èpo, å dæñ¶ ka¬ès BjÉr¶èÛ = så er der en bakke til med en mængde huse og gårde på, og den kaldes Bjerget. Kvolsgaard.F.1. \ (spec., forstærkende:) hon vur èn ¡hobèn ¡tå·¬t = hun blev højt estimeret (jf. tælle x). *$Fjolde.
| hobe | hobe·sted |
| Sidens top | |
}){kind=link}