ho
Çhob| ho | Çhob |
Se også Çhob (subst.)
subst. _ ho¿ß/ho¿v/ho¿f/ho·f (K 4.3, K 1.1) alm.Ì; også hòß Vends´N; håw, höw $Læsø; også ho¿f Hards, Fjends og Djurs (dominerende i ´NØ); også (i betydning 2) how¶ $SSamsø; hu·f Als; hoab Fjolde (K 4.3); i tryksvag anvendelse (som mængdeangivelse, jf. betydning 3) bortfalder stød, længde og acc.2. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: u.end. (men med længde i stedet for stød, og i TonalOmr (K 1.9) med acc.2) alm.; hö÷w $Læsø; ´èr Fjolde. _ gammel genitiv (i forb. som til hobe): samme udtale som plur. (u.end.).
\ Ìogså optegnet med acc.2: Áho·f $Øsby, sideform i Sønderborg.
1) = dynge, bunke [spredt i Sønderjy´SØ, spor. i Sønderjy´NØ; syn.: stak x] Det der var tilbage af Rapsen, når den var tærsket, blev skovlet i Sække og så smi· di èm u i èn ¡hu·f te di ho èt ¡læs (= så smed de dem ud i en Hob til de havde et Læs). Als. Det var Karlene, der ribbede (hørren, jf. ribbe x) ¨ De skulde ved den Lejlighed passe godt paa, at Hørren ikke blev speg (= filtret), og enhver lagde den omhyggeligt ud i en Hob (Huf) paa Logulvet. Saa bandt Pigerne den op. Ussing.Als.82. Det var nødvendigt, at Tørvene i Skorstenen blev presset godt sammen, "ellers kom hele Hoben ikke med" ¨ dvs. ellers brændte Ilden for hurtigt opad og nåede Toppen, inden den var nået tilstrækkelig langt ud til Siderne. VisH (DF.VII.99).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = et fast antal neg rejst imod hinanden (til tørring før hjemkørsel); jf. Ord&Sag.1987.59ff. [Vends´SV (med tilgrænsende sogne af Han), Djurs´NØ, spredt i øvrige Vends, i Djurs´S (± NSamsø), MØJy´SØ, LBælt´N, spor. i øvrige MØJy, i NØJy samt i Fjends´N; se kort; syn.: hobe·sted, kærv x, skok x, sæt x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
RMøller.1808. Nær Swòl¶ stu hÒ¶wt på Hem¶len næst Formæjje, sku der sættes sam¶mel. Wi sat sÉks Ne¶g i hwa¶r Ho¶b. Titj Ho·b juwr en Tra·w, å to¶w Tra·w juwr æ Læs. Så wi ku næm¶t ræn uk, hwa månner FÒrringer der wil bly·w = når solen stod højt på himlen næste formiddag (i høsten), skulle der sættes sammen; vi satte seks neg i hver hob; ti hobe udgjorde en »trave, og to traver udgjorde et læs; så vi kunne nemt regne ud, hvor mange vognlæs der ville blive. AEsp.GG.17f. Hobene skulle staa lige efter hinanden; gjorde de ikke det, blev han, der havde sat (negene) sammen, beskyldt for at have ¡dræjªsy·© (= »drejesyge). MØJy. Ha æ ¡ræ·nt ¡møj¶, sku ¡ku¿nè ¡fløtès, så¿nt te ¡ho·ßèn blöw lætènt frå ¡jow¶rèn å kam ¡hæn å ¡stå¿ ¡po nu ¡tö·r ¡stoßèr = havde det regnet meget, skulle kornet flyttes, sådan at hobene blev lettet fra jorden og kom hen at stå på nogle tørre stubbe. $Haverslev. Naar saa Kornet havde staaet i Hobe paa Agrene en otte Dage i nogenlunde Tørvejr, gik Pigerne ud med de dertil lavede Halmbaand og bandt to og to sammen i "Kjærre" (jf. kærv x). Høstvognen kom bagefter og fik "Kjærrene" læsset paa, og derefter blev de kørt hjem. ØH.1950.74.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = større mængde el. antal; masse; flok [spor. afhjemlet; syn.: hoben] TerpagerÇ.ca.1700. Skowarbit aa Grawarbit ka Faalk slih en rele Hob Kleje ve = ved skovarbejde og gravearbejde kan folk slide en gevaldig masse klæder. Thomaskjær.SVÇ.68. Om ve Pæ Påstes va dæ da å oldti et esselt Vroreri. Ven en kam o e Brogå, lo dæ gjæn en Huf Tvan strøj øve e hile = omme hos Peder Post¶s var der da også altid et slemt roderi; når man kom (ind) på gårdspladsen, lå der gerne en mængde tjørn strøet (ud) over det hele. HAlsinger. (JyTid. 1/3 1953). der gik i ¡hi¶èÏ hof ¡hön¶s uj i ¡markèn = der gik en hel flok høns ude i marken. SSams. \ faste forb.: i hob = med topmål (modsat strøget mål). æ töfèlkèr di skul i hoab = (kartoflerne de skulle) toppes op på Skæppen (når man afmålte en skæppefuld). *Fjolde. *$Fjolde. (overført:) de læbèr ham i ¡hoab = det løber ¨ sur for ham. *$Fjolde. _ over hobe. aw¶èlt É gåt ijo¿r Òw¶èr ho·ß = avlen er god i år over hobe, dvs. over det hele. *$Hellum. _ til hobe se betydning 4 a.
4) til hobe.
4.1) (som pron.) = altsammen; allesammen [spor. i Nørrejy] æ Brød ska jo e·ers te ho·ef. Dæ mo e¶t go nower Teng te Spel·d = brødet skal jo spises til hobe (dvs. altsammen); der må ikke gå nogen ting til spilde. MPoulsen.MH.26. Teho·v ruest di Pandeka·gen, da di håd sot en we dæm li·g te dæn sidst Bej¶ = de roste allesammen pandekagen, da de havde sat den til livs (jf. sætte x) lige til den sidste bid. HJens.HDF.24.
4.2) (som adv.) = sammen [spor. i Nord- og Midtjy (med tilgrænsende dele af SVJy)] Ham aa mæ wa Saaldaate te Hohv i 64 = han og jeg var soldater sammen i 1864. PJæger.Y.60. Dæfår Ér e, de di tov tjerkÉr lege så tÉt teho·b i så bete to byjÉr = derfor er det (pga. overtro), at de to kirker ligger så tæt sammen i to så små byer. Grønb.Opt.176. vi had en Drøwt Gri·s teho·v = vi havde en flok grise sammen, dvs. i fællesskab (jf. drift 6). NHorneH. \ komme/skulle til hobe (el. lign.) = blive gift / skulle giftes [Vends (±S), spor. i øvrige Nordjy (med tilgrænsende egne i Midtjy); se kort; syn.: sammen x (forb. komme ¡sammen)]
 | Tæt afhjemlet |
no ær eÛ 30 O¶r sin¶ vi kam te Ho·v = nu er det 30 år siden, vi blev gift. Vends (Røjkjær.Opt.). Wi ha gantjes for møj¶ _ så tøt di gammel, wi sku te Ho·b _ wi fæ·k æ joorløs Huks å to¶w jòòlmalke Tjy¶r = vi havde gantet for meget _ så syntes forældrene, at vi skulle giftes _ vi fik et hus uden jord til og to gildmalkede køer (jf. gild·mælket). AEsp.GG.56.
| ho | Çhob |
| Sidens top | |