hjule
hjul·fælg| hjule | hjul·fælg |
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 6.2, K 4.8, K 1.9. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså hiwÏèr spor. i SØJy; Çogså Ájyw·Ïè spor. i ØSønJy.
[< Ìhjul; Sydjy (dog ikke optegnet fra Bjerre og Fanø), Sønderjy, spredt i Hards´SV; se kort; syn.: hjul·mand]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= hjulmager. Fog.ca.1808. æ ju·lèr blærèr æ fel = hjuleren kiler fælgstykkerne sammen (jf. Èblærre 1). $Agerskov. Går Vognen i Stykker, skal den til è smej (= smeden) eller è ju·Ïè. $Aventoft. Hjuleren havde ligesom Smeden et Sted (= en lille landejendom) til et Par Køer. Ussing.Erritsø.45.
| hjule | hjul·fælg |
| Sidens top | |
}){kind=link}