hjuler
hjul·gang| hjuler | hjul·gang |
subst. _ med sideformen hjuls·fælg (spredt i NVJy og MVJy, spor. i Østjy).
= rigsm. (også om de enkelte fælgstykker, jf. fælg). (vognhjulene) var (i beg. af 1800´t.) som oftest uden Beslag; man nøjedes med at drive Hjulfælgene fulde af Smaasten for at hindre dem i at blive opslidt alt for hurtigt. I mange Byer fandtes der ikke en beslaaet Vogn, og den, der ejede en saadan, regnedes for at være en holden Mand. ØH.1947.56. I Almindelighed savedes Bøgetræet i Favntræ (dvs. 3 alens længde) ¨ men var der noget, der kunde anvendes til Gavntræ, f. Eks. Hjulfælg ¨ så savedes Træet i Længde efter den forskellige Anvendelse. MØJy. i æ spi·skamèr oñèr æ bu¶èr lo¿ æ ¡ölªtøñ· o æn pa gamèl ¡hywèlªfæl = i spisekammeret under bordet lå øltønden på et par gamle hjulfælge. Skautrup.H.I.60.
| hjuler | hjul·gang |
| Sidens top | |