hjellehjelmet

hjelm

subst. _ hjæl¶m/jæl¶m/jælm (K 3.2, K 1.1) alm.; hjÉl¶m Vends; jaÏ·m $Fjolde; *hjalm Angel. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. $Voldby, Mols. _ plur.: hjÉl·m Vends; hjæl·m SVJy; Ájælmè Als.

 Næste betydning

1) = rigsm. (om hovedbeklædning) [spor. afhjemlet]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = hvid hjelmlignende aftegning i hovedet på ko (sj. hest) [spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy] en plet i panden hos heste og kreaturer kaldes en ¨ »stjern, en stor plet fra panden til mulen en hjælm. Samsø. \ (også) = ko med sådan aftegning; især anvendt som navn [1670: Hielm (Gerner.Hesiod.11f.); spor. i Hards, SVJy og SønJy] Æ mòst nok ur ò see te æ Hjalm = jeg må nok ud at se til den hjælmede (ko el. hest). Hagerup.Angel.35. Køerne hedder Hjelm ¨ Brogilet, Broginet (jf. Broge) ¨ Bles (jf. Ìblis 3)¨ Graas (jf. Grås). Feilb.BL.I.310. "Jæl¶m" ha fåt et vi¶è Kal¶ = Hjælm har fået en hvid Kalv. HostrupD.II.2.71.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = »stakhjelm, »stakhætte [spor. i Nørrejy] Nogle havde en "hjelm", som er bygget op med 4 høje hjørnestolper med et forskydeligt tag imellem, hvorunder korn eller hø kunne opbevares (hvis der ikke var plads nok i laden). Vends.

 Forrige betydning

4) = (høj) bræddebeklædt ladebygning; jf. Ussing.Als.57ff. (med ill.) [spredt på Als, spor. i øvrige SønJy] Hielm = en Lofftlade, som er klæd med fielle og brugis at sette Korn udi. UkSjy.ca.1700. Hjelmene (var) fra 4 _ 6 a 7 Fag lange og 7 til 10 Alen brede. Til omtrent Halvdelen af Gaardene hørte der en saadan Hjelm. Disse Hjelme, som vistnok kun kendes fra Als, synes at gaa helt tilbage til den første Halvdel af det 17. Aarhundrede. SJyAarb.1928.228. Hjelmen ¨ (har) været fritstaaende, og Landevejen har før gaaet igennem den. At dette maaske har været Tilfældet ogsaa andre Steder, synes næsten det gamle nørrealsiske Mundheld: "Han sta’e i e Vej (= han står i vejen), lisom Pæ Lindgaas Hjelm" at vidne om. SJyAarb.1928.242.

hjellehjelmet
Sidens top