hjelm
hjelm·holt| hjelm | hjelm·holt |
adj. _ med sideformen hjelmeret. _ (l/Ï K 4.8:) hjæl(·)mè/hjæl(·)mèÛ/hjæl(·)mèt/(Á)jæl(·)mè (K 1.3, K 6.1) alm.; hjÉl(·)mè Vends; hjÉl·mèÛ NVJy; hjæl·mè Hards; hjæÏmit $Houlbjerg; hjeÏmèt $Hundslund, $Gosmer; jaÏ·mè $Fjolde; *hjalmet Hagerup.Angel.; hjæl·mèrè $Vroue, sideform i Hards´N.
[< hjelm 2]
1) = rigsm. (med hvid hjelmlignende aftegning i hovedet, især om ko); også (tydeliggørende) kaldt hvid·hjelmet; oftest betegner et evt. 1.sms.led dog dyrets grundfarve (fx grå·hjelmet, rød·hjelmet, sort·hjelmet) [1681: hiellemet (JMMøll.Slaugs.148); spredt afhjemlet; syn.: huet] hjæÏmit = med hvid Plet (Blis), der går bag om Øje eller Øre på Dyret. $Houlbjerg."dæn hjæl·mèr" (= den hjelmede): alm. navn for husdyr (kvæg, hest) med uforholdmæssig stor, hvid blis elller helt hvidt forhoved. $Vroue. a hå¿r hælèns månè gu· å gromè wakèr tjy¿r; / mæn dæj¶ gamèl hjælmè ¨ hon wel ålè(r) malk på mièr æn höw¶st ha¡la·n pat = jeg har ellers mange gode og grumme rare køer, men den gamle hjelmede hun vil aldrig give mælk på mere end halvanden patte. AarbVends.1946.314.
2) (overført) = beruset [syn.: blisset] Stammgjest i ¨ Snasken wa især ¨ Pølsslagte Hjælm, dæ hwæ jenneste Dau wa mier elle minne hjelmet elle beruset = stamgæst i snasken (dvs. et gæstgiveri) var især pølseslagter Hjælm, der hver eneste dag var mere eller mindre hjelmet eller beruset. *PJæger.H.43. folk ser "hjælmet" ud efter en svir. *SVJy (F.I.628).
| hjelm | hjelm·holt |
| Sidens top | |