hjap´i´¡trug
Çhjappe| hjap´i´¡trug | Çhjappe |
Se også Çhjappe (verb.)
subst. _ med sideformen hjappi. _ hjap/hja§p (K 1.4) alm.; også hja§pi Hards. _ genus: fk. alm.; neutr. Vends, sideform spor. i MØJy.
[< Çhjappe 1; spredt i Hards og SVJy, spor. i øvrige Nørrejy]
= person (især kvinde), som er sjusket, for hurtig til sit arbejde el. for snakkende; sjuske; sludrehoved. det har været en Hjappe alle hendes Dage, ingen Ting har hun kunnet tie, and (= men) hun har sagt alt det, hun vidste. Hards (Krist.JyF.V.384). a ¡ær¶ eñ¡da en ¡sæ¿r ¡söl¶è ¡gam¶èl ¡hja§p ¡blöw¶èn = jeg er endda en sær, sølle, gammel hjap blevet, klagede en gammel kone, når hukommelsen svigtede hende. Hards. en hja§p er en kvinde, der gør sit arbejde uden omtanke. SVJy.
| hjap´i´¡trug | Çhjappe |
| Sidens top | |