![]() | ![]() |
Se også Ìhjap (subst.)
adj. _ hjap
[< Çhjappe 1]
1) = forhastet; ivrig. hjap ¨ = som ikke giver sig Tid eller ikke bærer sig ret ad med hvad der skal bestilles. Han var aa hjap i ed, dvs. han var for hastig i det. *Schade.72. Han er hjap på og blive gywt (= gift). *Him. Hesten er hjap, naar den pludselig farer afsted, før den anden i Spændet kan komme med. *Grønb.Opt. \ (også) = pirrelig, opfarende [spor. i Ommers; syn.: hjappe·gal]
2) = forvirret, lidt dum [spor. i Hards og SVJy] _ kun i flg. talemåde (med varianter): hellere en skrap end en hjap (kvinde); en hjap var ineffektiv, tankeløs, let forvirret. NHorneH.
![]() | ![]() |
Sidens top |