hjabet
hjab·mundet| hjabet | hjab·mundet |
Se også hjab (adj.)
subst. _ afvigende 1.sms.led: hjaw´ Randers´egnen, SVJy´N; hjaw·´ Ommers; *hjav´ Fjends´S og MØJy´S.
[< hjab; spor. i Ommers, MØJy, Fjends´S og SVJy´N; især litt.]
= iver, forhippethed; hastværk. som hun no reest sæ aa vild løv dæhen / i Hjavhied hun brød hinne Træipind = som hun nu rejste sig og ville løbe derhen, knækkede hun i forhippethed sin »trædepind (på rokken). And.GildeÌ.9.
| hjabet | hjab·mundet |
| Sidens top | |