hja
Ìhjabber| hja | Ìhjabber |
adj. _ med sideformen hjabber (Sall). _ (ß/v K 4.3:) hja¿ß Vends; hja¿v MidtjyÌ, SØJyÇ.
\ Ìogså *hjawr Sall; også *hjaef Fjends; Çogså *hjaf TørrildH.
[af uvis opr.; spredt i Vends og Ommers, spor. i Him´S, MVJy´N og SØJy; syn.: hap, Çhjag, Çhjap 1]
= ivrig, forhippet. æ huñ¶ stor å ær hja¿v a§tèr o kom mæj o ja©t = hunden står og er ivrig efter at komme med på jagt. $Vroue. a wa slæt ett så møj hjaev o å kom i Kongens Klæje = jeg var slet ikke så særlig forhippet på at komme i kongens klæder (dvs. blive soldat). ABerntsen.FA.59. En kone var hjav i snakken (= ivrigt talende; jf. Çhjabber). Hards´N (Krist.M.73). _ (spec.:) Hjav = Undseelig, Forfjamsket. Ommers. \ (hertil:) hjab·hed = hastværk, fortravlethed [spor. i Midtjy´Ø og SVJy´N]
| hja | Ìhjabber |
| Sidens top | |