hjælme
hjælpe| hjælme | hjælpe |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) hjælp/hjæl¶p/jælp (K 1.2, K 3.2) alm.; hjÉlp Vends (stedvis også hjælp, jf. AEsp.Nordjysk.I.163), NVJy; også hjalp Sall; også hjeÏp/hje϶p (K 1.2) MØJy´S; hjel¶p $NSamsø; hjelp $Bjerre; også jaÏp spor. i VSønJy, desuden $Løjt; også jeÏp, jöÏp $Bov og spor. på Als og i Angel. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; neutr. $Øsby, spor. på Als og i Angel. _ gammel genitiv (i forb. til hjælper): ´er (K 6.2) SSlesv, spor. i SønJy´S, desuden $Agger og én kilde i MØJy.
= rigsm. ¡fålk sku ju ¡klå·r sæ ¡si¶èl _ dæ wa ¡ejk ¡møj¶ ¡hjælp å ¡heñ·t = folk skulle jo klare sig selv, der var ikke meget hjælp at få (fra det offentlige). $Haverslev. æ fæk nöj te hjæl·pè(r) te æn nyj¶ huw¶s = jeg fik noget til hjælp til et nyt hus. $Agger. hañ kom mæ te ¡jöÏpè = han kom mig til hjælp. $Bov. _ (talemåder:) Dæ ska Hjælp te SÉlhjælp = der skal hjælp til selvhjælp. Vends. hans hjælp _ å så mi röw¶ (= hans hjælp _ og så min røv), foragteligt om lidet påskønnet hjælpsomhed. $Vroue. de goe nok mæ gus hjælp å så læt hånkraft = det går nok med guds hjælp og så lidt håndkraft. MØJy. Naar Nøen æ hohrest, æ Guds hielp nærest = når nøden er hårdest, er guds hjælp nærmest. NBlicher.1811. "Ledt Hjælp er osse Hjælp" såj æ Myr, en pessed i æ Haw = lidt hjælp er også hjælp, sagde myren, den pissede i havet. AarbHards.1930.139. \ (også) = hjælpende person, medhjælper [spor. afhjemlet] (1725:) en før hielp = en arbejdsfør hjælper. Vider.II.296. han ¡hå¿r èn ¡gu¶è ¡hjÉlp i hans ¡stuèr ¡dr浶 = han har en god hjælp i sin store dreng. $Torsted. di æ(r) in¡da reµ· ky·rèn mæ sø¿n æn stantès tø¿s te hjælp = de er endda dårligt kørende med sådan en halvvoksen tøs til hjælp. Skyum.Mors.I.45. (talemåde:) Du er en gue Hjælp, nær vi engen behøwer (siges om den uvillige). AarbHards.1930.127.
| hjælme | hjælpe |
| Sidens top | |