hjælp
hjælpe·arm| hjælp | hjælpe·arm |
verb. _ (hj/j K 3.2; l/Ï K 4.8:) hjæl·p/hjæÏp/hjæl§p/Ájæl(·)p (K 1.5, K 1.6) alm.Ì; hjÉ÷lp VendsÇ; hjÉl·p/hjÉl§p (K 1.5, K 1.6) NVJy; jel§p $Fanø; også ældre jal§p/jaÏ·p (K 1.5, K 1.6) VSønJy (±N); også ÁjöÏ·p Als; jel(·)p Fjolde. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er (K 6.2) Samsø, Mols, Djurs´Ø. _ præt.: »kort (med noter). _ ptc.: hjol(·)pèn/hjol§pèn (jf. K 1.5, K 1.6) alm.£; hjòl·pèn, hjòlpèn VendsÀ; hjòl·pèn/hjòl§pèn (jf. K 1.5, K 1.6) NVJy; hjålpèn/hjål§pèn/jål§pèn (jf. K 1.5, K 1.6) MØJy (±NV, ±SV), Bjerre, SVJy (±Ø)Î, $Agger, $Jelling, sideform spor. i øvrige Vest- og Midtjy; jålpèn/jål·pèn/jål§pèn (jf. K 1.5, K 1.6) $Vodder, SSlesv, spredt i øvrige SønJy (±Ø); hjoÏpè Samsø; også (dominerende) hjolpèÛ Mols, Djurs´Ø.
\ Ìogså hjeÏ·p/hjeÏp Him´V, MØJy´NØ og ´SØ, Samsø, SØJy´N; Çdog hjæl·p $Børglum, $Hellum, tjÉ÷lp HirsholmeneSg; Èdog hjal¶p MKrist.Uds.13; ¢også rester af ældre *jålp; også ældre plur.´form: jåÏ(·)p $Fjolde; £dog (vist i tilslutning til præt.) hjaÏpèn $Vorning, hjal§pèn $Jelling; Àdog hjål·pèn $Børglum; Îspor. vsa. hjol§pèn
1) = rigsm.
1.1) = være behjælpelig, bistå; assistere; støtte (også økonomisk). (til høstfesten) inviti¿èr (vi) al· dæm, dær håj hjol§pèn mæ æ höst = inviterede vi alle dem, der havde hjulpet med høsten. Ejsing.Salling.101. (når kvinderne klippede fårene:) wi bañ¶ jo è bièn, mæn de wa jo al§ti è mañ·fòlk te¶ å hjÉl§p wòs we de = vi bandt jo benene, men der var jo altid mandfolkene til at hjælpe os med det. Thyholm. a ku gja·n hjæl§p dæj mæ nåwè skjæleñèr = jeg kunne gerne skaffe dig nogle skillinger. $Darum. Om et Menneske i overhængende Fare hedder det: "han kan int blyw hjolpen, om saa en Engel baaj (= bad) for ham". SønJy (Feilb.FH.25). (vbs.:) Mit ¡Jæl·pènd ær í möjè væ¶r = Min Hjælpen (Hjælp) er ikke meget værd. HostrupD.II.2.71. (spec.:) Di ska hjælp smoo Ba·r te Daab = de skal holde små børn til dåb. Schade.172. _ (ironisk:) "Saa skulde da ogsaa Fanden kom ætte den snotte Dreng ¨ a skal hjælpe den Fyr". AarbSkive.1941.92. der war ¡ål¡stee¶ns noon der wil hjÉlp ham ¡å mæ pængen = der var altid nogen, der ville hjælpe ham af med pengene. AEsp.VO. Dæ her sølle kat, der var så bejiele, var bløven sånt, at haj nap ku vravl å stæ, men da bløv haj åsse snåt hjålpen = den her sølle kat, der var så grådig, var bleven sådan, at den knap nok kunne kravle af sted (jf. vravle), men da blev den også snart hjulpet (af med livet). Vendsbog.409. _ (talemåder, med varianter:) dæn¶, dæ hjælpèr i traµ¶, hjælpèr tåw¶ gåµ· = den, der hjælper i trang, hjælper to gange. Skyum.Mors.II.239. Manè ka bejè hjelp jæn¶, iñ jæñ ka hjelp manè = mange kan bedre hjælpe én, end én kan hjælpe mange. MØJy´S. de æ ¡gåt væn dæñ Ájen· ¡hå·ñ kåñ Ájöl·p dæñ Áå·ñ = det er godt, når den ene hånd kan hjælpe den anden. AlsOrdsaml. hiè hjelpè hwærkèn Lö¿n helè Bö¿n (= her hjælper hverken løn eller bøn), dvs. der gives ingen Pardon. MØJy´S. Dæ blÒv Én flæbÉn å tui, mÉn dÉ hjalp e·n kjÉremoÉr, brujÉn mat mÉ ham = der blev en flæben og tuden, men der hjalp ingen kære mor, bruden måtte med ham. Grønb.Opt.117. Gu hjælp de Rige, de Fattige de kan tigge. Schade.73. ¡hje϶p dæ ¡sje϶, så hjeÏpè wo¡hærè dæ = hjælp dig selv, så hjælper Vorherre dig. $Gosmer. De ær bæjer aa væ gåt hjolpen om si Arbed ind aa væ gåt hjolpen om si Mad = det er bedre at være godt hjulpet ved arbejdet end at være godt hjulpet ved sin mad (dvs. det er bedre at deles om arbejdet end om maden). Ussing.Erritsø.185.
1.2) (i ønskemåde:) gud ¡hjælp(e) (dig/jer) (= hilsen til arbejdende) se Ìgud 2.3. _ hjælpe dig gud! (el lign.) = "prosit" (høflighedsudtryk til en, der nyser) [spor. afhjemlet; forældet] Nyøs du aa· Kull ¨ saa hjælp dæ Gu; men nyøs du aa· Tobak, saa hjælp dæ Dæulen _ saa· e Præjst te e Kjælling, hun nyyst i e Kjerk = nøs du af kulde, så hjælpe dig gud, men nøs du af tobak, så hjælpe dig djævlen, sagde præsten, da kællingen nøs i kirken. Schade.113.
Forrige betydning - Næste betydning
2) hjælpe sig = klare sig; nøjes (med); gå, som det nu kan lade sig gøre [spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy] iñèn få¡nøftich kjøman ha·j vi hæ·r _ vi måst så·èn jælp vås = ingen fornuftig købmand havde vi her _ vi måtte sådan nøjes (med det, vi selv havde). Sild. Do må se¶ å jæl·p dæ sjæl¶ = du må se til at klare dig på egen hånd. HostrupD.II.2.70. a ka gåt hjÉlp mæ mæ dÉ hal· = jeg kan godt nøjes med det halve. MØJy´S (F.). A: Va gør I ¡så, law ¡bå·dè ¡Ka¶l å ¡Pi·ch blöw ¡sy·ch? _ B: ¡Ja·, vi måt jo ¡jæl·p vås a¡stæj, ¨ så gåt vi kund· = Hvad gjorde I så, da både Karl og Pige blev syge? Ja, vi måtte jo hjælpe os frem (hjælpe os selv), så godt vi kunde. HostrupD.II.2.70. _ (talemåder:) braw mañ¶ hjæl§pèr sæ sjæl¶ = brav mand klarer sig selv. $Vroue. wi hjæl¶pè wos som wi kå¿ sø· kjæli·n _ hon tårè bou¶rè mæ katkili¿n = vi må klare os, som vi kan, sagde kællingen; hun tørrede bordet med kattekillingen. $Voldby. o hjæl§p sæj, de æ huñ·fø·, mæn å e·Û te æ lyw¶ spræ§kèr, de ær å fo maÛ nåk = at nøjes, det er hundeføde, men at æde til maven sprækker, det er at få mad nok. $Darum. dæñ¶, dær kañ jæl§p sæ mæ ar·mo¿r, har eñèn ri©èndaw· bèhåw = den, der kan klare sig med armod, har ikke behov for rigdom. SønJy (F.III.55). \ (også upersonligt) = blive færdig. A: Vi blywèr ¡í ¡færè e¡daw¶ _ B: De må ¡jæl·p sæ, ¡så gö vi èt ¡færè ¡mår·n = vi bliver ikke færdige i dag; det får være, så gør vi det færdigt i morgen. HostrupD.II.2.71.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = have gavnlig virkning.
3.1) = nytte; føre noget godt med sig; gå fremad, blive bedre. hun gor o homèrèr o æ ba¿r fræ må·r o te aw·tèn, o lij· möj¶ hjæl·pèr èr = hun går og skænder, sætter i rette (jf. Çhumre 2), på børnene fra morgen til aften, og lige meget hjælper det. $Agger. de ka ¡itj ¡hjÉl·p do tår te ¡tisti iªdå¿è = det kan ikke lade sig gøre uden skade, at du tager til Thisted i dag _ du kan ikke undværes i dag. $Torsted. A: Ær I sna¶è ¡færè mæ ¡Tækènd _ B: De ¡jælpèr, vi ¡vand·tè kon et Pa ¡Sö¶m ¡op ve è ¡Røchlèµ = Er I snart færdige med Tækningen? Det hjælper (dvs. Ja, Arbejdet skrider godt fremad), vi mangler (jf. vante x) kun et Par Søm oppe ved Mønningen. HostrupD.II.2.70. Dæ ¡jålp å è ¡Ve·è, law di fæk Sal¡pe·tèr = det hjalp på Hveden, dvs. Hveden groede kraftigere, da den fik Salpeter. HostrupD.II.2.70. _ (talemåder:) Hår æ ¡ejk ¡hjålpèn, så hår æ i ¡hwæ¿r ¡fal¶ gjow ¡gaw¶n = har det ikke hjulpet, så har det i hvert fald gjort gavn. $Haverslev. De hjålp F. tej mæ _ soj han æ Dreng, da fek han Klø for æ Bandend’ = det hjalp fanden tage mig, sagde drengen, da han fik klø for at bande. SJyMSkr.1928f.111.
3.2) = læge, helbrede; lindre (ofte med subj. der betegner lægemiddel, hjælpemiddel el. lign.) [spor. afhjemlet] by¬è (behandles med) ¡be©ªplåstè; ¨ hwes de it hja϶p, skro·pt èn èn ¡hy¬ªpeñ¶ å ko·©t ¡de; ¨ ¡åwªko¿©èt ¨ sku nåk træk by¬èrèn ¡te, te de gik hwåÏ = bylder blev behandlet med begplaster; hvis det ikke hjalp, skrabede man en hyldepind og kogte det; afkoget skulle nok trække bylderne til, så der gik hul. $Hundslund. når en hår ¡uñt i è ¡maw·, ka èÛ såm·ti ¡hjÉl·p å ¡tå¶ èn ¡dram¶ = når man har ondt i maven, kan det sommetider hjælpe at tage en dram. $Torsted.
3.3) være hjulpen (med) = have gavn, glæde af, være tjent med; være godt forsynet [spor. afhjemlet] hon er wa¶gt hjòlpen mæ sòò¶nt i sølle stå·r te ma¶j = hun er skidt tjent med sådan en sølle stodder som mand. AEsp.VO. ku æn ¡sky·r æn ¡hå·rèr, ¡så wa æn jo ¡wal ªhjol§pèn læñ· a§tèr mæ ¡lom·ªpæñ· = kunne man skyde en hare, så var man jo velstillet længe efter med lommepenge. Skautrup.H.I.125. \ (hertil vel også, som adj.:) hjulpen = velhavende. di ær hjol§ìèn fålk _ di hår djes o de ta·r = de er velstillede folk; de har deres på det tørre. *$Vroue.
4) hjælpes ad = hjælpe hinanden [alm., dog ikke optegnet fra SønJy´SV samt syd for rigsgrænsen] (om) et par der altid hjælpes ad, siges at de gor godt i spæj (= spænd) sammen. Vends.
| hjælp | hjælpe·arm |
| Sidens top | |
}){kind=link}