hjuntlehjælp

hjælme

subst. _ (l/Ï K 4.8:) hæl·m/Áhæl·m (K 1.3) alm.; hjæl·m $Voldby.

[1600´t.: helme Fanø (Præsteindb.I.252); spredt langs Vestkysten syd for Limfjorden (inkl. øerne i Vadehavet), desuden Agger (Thy´S) og $Voldby; syn.: klit·tag]

= rigsm. (klitplante, græsart af hvenegruppen; jf. JLange.ODP.I.69). 1570 ¨ udkom atter et aabent Brev om, at de Planter (Marehalm, ¨ Klittag, Hjelme ¨), som gro paa Strandbakkerne ved Vesterhavet, ikke maatte ødelægges. Klitgaard.Hvetbo.I.50. Om aftenen, når hyrden har hiorden hiemdreven, da skal enhver strax tage deres creaturer ind, eller og tage dem så i agt, at de ei løber og opæder på sandbankerne det derpå voxende helme. Fanø (Vider.II.582). der blev tækket med halv rugtag og halv lyng eller halv lyng og halv helme. SVJy. Denne Marehalm blev fredet som et Middel mod Sandflugten, og den Mand, der førte Opsyn med dette Arbejde, benævnedes "Helmkongen", da Marehalmen kaldtes "Helm". RibeAmt.1919´22.122. (man) ¡i¬èt (= ildede, dvs. tændte op) mæ ¡hæl·m el. ¡kle§tªtå¿©. AggerSg (Thy´S). \ (også) = marehalm; jf. JLange.ODP.I.523 [spor. afhjemlet]

hjuntlehjælp
Sidens top