verb.
[< Çhjunte 1´2]
de begyndte at hjuntle (= mase, gå tungt) op ad bakken. *KEPed.P.246. Lad være med og sidde og jontel (dvs. hoppe op og ned) i den nye sofa. *Him.
hjunte·trav
hjælmehjunte·travhjælmehjunte·travhjælme