hinke·ben
hinke·potte| hinke·ben | hinke·potte |
Se også hinke·ben (subst.)
subst. _ (l/Ï K 4.8:) heµkèl alm.; også hiµkèÏ spor. i Sønderjy. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).
[af uvis opr.; vel beslægtet med ØMO. hingsel; Sydjy´S og ´M, SønJy (dog kun spor. syd for rigsgrænsen og på Als, ikke optegnet fra Rømø), spredt på Mors, spor. i MVJy (inkl. Thyholm); se kort; syn.: humpel 1, humpling]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= humpel (af brød el. ost); luns (af kød); ofte resultat af klodset afskæring. $Brarup. $Lejrskov. de æ da æn faale støk henkel te brø, do haa skoen = det er da et forfærdelig stykke hinkel til brød, du har skåret. SVJy. _ (overført:) heµkèl = 1. et dårligt klædemon som f.eks. en kåbe, en trøje el. et sjal ¨; 2. et svagt menneske. $Hellum. \ (hertil:) hinkle = skære en humpel. *Horsens´egnen (AarbAarh.1931.180).
| hinke·ben | hinke·potte |
| Sidens top | |