hinkelÌhip

hinke·potte

subst. _ ¡heµkèªpåt

[< nedertysk hinkepott, hvor 2.sms.led muligvis opr. er ´poot (= pote, fod), jf. Mensing.Wb.II.809; spredt i SønJy´S (lige nord og syd for rigsgrænsen); syn.: mand x, måne x, paradis x]

= hinkeleg.

hinkelÌhip
Sidens top