hilsen
hilung| hilsen | hilung |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) hælsèn alm.; hjÉlsèn Vends (dog hjælsèn i ´SV); hjælsèn $Læsø; hÉlsèn NVJy (spor. også ældre hÉl·sèn); også (ældre) hæl·sèn Hards; hæÏ(·)sèn VSønJy (dog heÏ·sèn $Løgumkloster); hel·sèn $Hostrup; ÁheÏsèn $Bov; Áhælsèn $Løjt; *jelsen spor. i Åbenrå´ og Flensborg´egnen. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Nord- og Midtjy (vsa. hæÏsnèt MØJy´S); ´et (K 6.1) Syd- og Sønderjy (dog ´t i ØSønJy´S, *helsèñ i en enkelt optegnelse fra SVJy). _ imperativ: udtales i alm. som inf.; he϶sèn $NSamsø; også hæ϶sèn, he϶sèn VSønJy (med tilgrænsende sogne af ØSønJy).
[1584: (præt.) helsent (Ranch.KSH.54); vel < hilsen]
1) = overbringe (en andens) hilsen (jf. hilse 3; modsat selv at udtale en hilsen, jf. hilse 1); især anvendt i imp. og inf. (i udtryk som: hilsen hjemme!, vil du hilsne ¨, jeg skal/kan hilsne fra ¨) [Nørrejy (dog kun spor. på Læsø og Djurs), Sønderjy nord for rigsgrænsen (dog kun spor. i ´Ø, og her stedvis sammenblandet med hilse 1, jf. slutn. af betydning 1); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
sædvanlig Formular (til afsked): "ha¶ èt gåt o hæÏsèn hjæm·" (= hav det godt og hils hjemme). SVJy. a skul hjÉlsèn frå Mu·r å spÒr, om wi ku löwn æ pa knaller hwitj sokker = jeg skulle hilse fra Mor og spørge, om vi kunne låne et par "knalde" hvidt sukker (dvs. lidt hugget sukker); indledningsformularen "jeg skulle hilse ¨" er ¨ fast og ufravigelig. AEsp.VO. saa skul a osse hjælsen dæ, om do entj wil ha waet saa gue aa kommen hen te wot trei Jywlda = så skulle jeg også hilse dig (og spørge), om du ikke ville have været (dvs. ville være, jf. ¢have 37 slutn.) så god at komme hen til os tredje juledag. Thise.LS.44. Begyndelsen af Byderemse: æ sku ¡hæÏ·sèn fra æ ¡bruj¶ å æ ¡brø·©om, om i ve¬ ¡veªsko¿j å ¡kom· te ¡brå¬op i æ ¡brå¬opsªgå¿r i ¡dåw¶ å·t ¡dåw· = Jeg skulde hilse fra Bruden og Brudgommen om I vilde værsaagod og komme til Bryllup i Bryllupsgaarden i Dag otte Dage. $Vodder. a ka hjÉlsèn dæ frå di swaw¶èr! _ å, di kaç÷jhjÉlsènèr bryèr a mæ eñtj òm = jeg kan hilse dig fra din svoger! _ åh, de "kan´hilsner" bryder jeg mig ikke om ¨ der er forskel på at kunne og at skulle hilse fra én. $Hellum. (i drillesvar:) Hwæm ska do hjelsen frå? Frå min Röw¶, få dæj ka entj sna·k = hvem skal du hilse fra? _ fra min røv, for den kan ikke snakke. AarbVends.1942.212. _ (spec.:) a er entj luwse, de wel a bare hjÉlsen dæ! = jeg er ikke luset, det vil jeg bare lade dig vide! AEsp.VO. ¡no ska wi ¡hæls ¡hjælsèn ås, ¡no fo wi ¡fræmè! = Nu skal vi bare se, nu får vi fremmede! KærH (AEsp.VO.V.53). \ (spor. også, ved sammenblanding med hilse 1) = selv hilse. de ¡gi·è å nåwè va dæ ¡it vel ÁheÏsèn ¨ ªå vos = der er også nogle, der ikke vil hilse på os. $Bov.
2) = irettesætte; straffe [formentlig ved sammenblanding med hilse 2; kun anførte kilder fra Vends] wet do sitj do jÒr¶´e, hÉlsen ska a hjÉlsen dæ! = vil du se du gør det, ellers kommer jeg og giver dig en lussing. AEsp.VO. _ (hertil vist også flg. talemåde:) hjÉlsèn ham ò¡på de ¡bò·r, så wÉ haçj, hons a ¡skò·èr = hils ham på det bare, så ved han, hvad jeg skader, dvs. hvad der skader mig. JMJens.Vend.251.
| hilsen | hilung |
| Sidens top | |