hilsehilsne

hilsen

subst. _ udtales i alm. som »hilsne; ÁjeÏsèn $Als, $Bov; også *jalsen Sundeved; også *jolsen, *jølsen Als. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også (ældre) neutr. Als. _ plur.: ´er (K 6.2).

[spredt nord for rigsgrænsen]

= rigsm. (hyppigst om hilsen overbragt fra andre, jf. hilsne 1; sjældnere om hilsen på egne vegne, jf. hilse 1). ka æ fo èn ¡hÉlsèn ¡mæ Û¶æ te ¡tamès = kan jeg få en hilsen med dig til Thomas (når du tager hen og besøger ham). $Torsted. Bydeformlen (hvormed der indbydes til fest): a hå¿r æn fli§ti hælsèn fræ NN ¨ om i vi¬ kåm· te djæ båjèl ¨ (= jeg har en flittig hilsen fra NN, om I ville komme til deres fest, etc.). Skautrup.H.I.279. _ (overført:) Jeg skal nok sende den fyr en "hælsen" = paatale en uoverensstemmelse el. lign. (jf. hilse 2, hilsne 2). Fjends.

hilsehilsne
Sidens top