hille·mænd
hilsen| hille·mænd | hilsen |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) hæls alm. i Nørrejy; hjÉ÷ls Vends; hjæls $Læsø; hÉls NVJy (ældre ofte med længde: hÉl·s); hels Him, Rougsø, Samsø; hæl·s $Voldby, $Tved, spor. i ældre kilder fra MØJy og SØJy; hæÏ·s $Vodder, FrøsH (SønJy); Áhæls $Løjt; hel·s $Hostrup; hiÏ·s VSønJy´S; Áhil(·)s Åbenrå, spor. i øvrige ØSønJy´M; ÁjeÏ(·)s SSlesv, Als, Sundeved (de to sidstnævnte steder også ældre *jåls, på Als også ældre *jöls, *jøls, på Sundeved´Ø også *jals). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.Ì; ´et (K 6.1) Sydjy, SønJy´N. _ imperativ: i alm. samme udtale som inf. (dog med tab af evt. acc.2 el. længde); hel¶s/hæ϶s (K 4.8; med samme vokal som inf.) Djurs.
\ Ìptc. dog (med stød) hæl¶st MØJy, Djurs og spor. i øvrige Midtjy; (med acc.1, i stedet for acc.2) TonalOmr (K 1.7).
[formerne med ´j´ forudsætter et ældre ê, jf. Kort.67; formerne med ´ja´ og ´jå´ skyldes formentlig, at ordet (i ældre jysk form hjæls) er lydudviklet parallelt med ord på gammeldansk jæ, jf. Kort.75; syn.: gæld]
1) = sige goddag (el. lign.); evt. i forbindelse med, at man tager hatten af, giver hånd etc.; især i forb. hilse på nogen (i Vends også hilse til nogen) [spredt afhjemlet] hanj er saa stuwr aapaa e, hanj vil haatte injtj hjels’ aapaa Folk = han er så stor på det (dvs. hovmodig); han vil næsten ikke hilse på folk. Lars.Ordb.400. ¡hañ hæÏst it å ¡mæ, så no hælsè ¡a it å ¡ham miè = han hilste ikke på mig, så nu hilser jeg ikke på ham mere. $Hundslund. \ (hertil muligvis:) Paa denne Tid (dvs. ca. 1850) var der endnu enkelte Gamle, som ved deres Hjemkomst fra Kirken første Juledag med megen Pathos hilste paa følgende mærkelige Maade i deres eget Hus: "Gudda aa ¨ hjels Christ, aa gledeli Jyvl i Jer Jyvelstov!" (= goddag og hils Christ! og glædelig jul i jeres julestue!). *Gaardboe.FV.240. \ hilse ¡af = tage afsked [< Ìaf 21; jf. ØMO.; Als, spredt i ØSønJy og SØJy´S, spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Næ di saa ænelet sku hjem, fo monne bløv e lys Dav, saa ga di Gjau næ di jelst ov mæ e Bruifolk, de va tit 1 Spetsi hele et pa Sølskie ov e nærmest Famili = når de så endelig skulle hjem (fra bryllupsfesten) _ for mange blev det lys dag _ så gav de gave, når de tog afsked med brudeparret; det var tit en »specie eller, fra den nærmeste familie, et par sølvskeer. Als.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = overbringe (en andens) hilsen; især anvendt i imp. og inf. (i udtryk som: hils hjemme!, vil du hilse ¨ jeg skal/kan hilse fra ¨) [vist < rigsmål; syn.: hilsne 1] fo¡waÏ å så gu¿ ræj·s å hæ϶s hjæm· = farvel og så god rejse, og hils hjemme! $Tved. På opfordringen: Hjells dit Folk el. Vét do ¨ hjells dit Folk (= hils el. vil du hilse din familie), følger regelmæssig til Svar: De skal æ bestell (= det skal jeg gøre, jf. be¡stille 2). Hagerup.Angel.35. Indbydelsen (til privat komsammen), der altid var omtrent ens, lød saaledes: "A sku hels fræ mi Faae aa Mue aa sej, om I vel kom om te wos i Muen Awten aa sej je Awtensæj, aa om I wel ta Bønnen mæ" (= jeg skulle hilse fra min fader og moder og sige, om I ville komme hen til os i morgen aften og sidde jeres »aftensæde, og om I ville tage børnene med). Svaret var ogsaa altid omtrent ens, og det lød saaledes: Hels hjemm aa sej Tak; vi ska nok komm aalsammel, hves dæ itt komme noj i Vejen" (= hils hjemme og sig tak; vi skal nok komme allesammen, hvis der ikke kommer noget i vejen). ØH.1937.91. Byderemserne kunde ¨ være ganske jævne og lyde paa godt Alsisk: "Go Dav, go Dav! E sku jels fro P.P. aa sin Kjærest aa fro e Famili o begge Sie, om I vil kom e Dav 8 Dav aa tei Diel i dæ Kost aa fo en Molte Mad aa et Glas Vin ¨ (= god dag, god dag, jeg skulle hilse fra P.P. og hans kæreste og fra familien på begge sider, og spørge, om I ville komme i dag 8 dage og tage del i deres bryllup og få et måltid mad og et glas vin, etc.). Ussing.Als.141.
3) = irettesætte; straffe [ironisk < betydning 1; spredt i Nordjy, spor. i Midtjy] Melsen.1811. I ka trov te a hjelst paa ham (= I kan tro, jeg hilste på ham), i Betydning af at give ham en Omgang. Vends. hañ hælst å¡po ham, te de batèt nuèÛ, de wa ¡blo¿ po ¡vej¶èn = han hilste på ham (dvs. slog til ham), så det battede noget; der var blod på vejen. $Hundslund.
| hille·mænd | hilsen |
| Sidens top | |