hille(´)
hilse| hille(´) | hilse |
interj. _ med sideformen hille¡den (spor. i Midt- og Sydjy).
[jf. DT.V.91; vedr. sideformen se Ìden 2.1; spredt afhjemlet]
= rigsm. (som udtryk for forbavselse). TerpagerÌ.ca.1700. \ (hertil:) Hillegismind! dvs. Hellige Guds Mænd! bruges i Jylland oftere end ¨ Hillemænd. *Bjerre (Plesner.1807).
| hille(´) | hilse |
| Sidens top | |