Jysk Ordbog

hige

verb. _ med sideformen ige. _ hi·©/hi·ch/Áhi·ch (K 4.2, K 1.9) alm.Ì; hij·© ØHanH, $Agger, $Erslev; også hæ·© Hards; i·© $Børglum, KærH (Vends); også *ige Fanø. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; hi©¶èr $Agerskov; også u.end. $Vodder. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) Vends´SV, NVJyÌÇ, $VroueÇ, $Vorning, $VoldbyÈ, AndstH (SØJy)¢, SønJy£; higt VendsÀ (±SV); hi·©t hhv. hi¿©t Djurs´NØÎ, MØJy´S; he¿© hhv. he©¶en Hards; he¿© hhv. he©èn $Havbro.

\ Ìptc. også he©¶èn MorsNH; Çptc. også hæ©èn; Èpræt. også hi·©t; ¢ptc. dog hi©t; præt. også hi©§t, he¿©; £præt. dog hicht $Brarup; Àdog i©t $Hellum, igt $Børglum; Îpræt. også *heg.

Næste betydning

1) = rigsm. (anstrenge sig; stræbe; længes) [spredt afhjemlet] wi ska ¡hi·©, åm wi ska blyw· ¡fær· te i ¡jaw·tèn = vi skal anstrenge os, hvis vi skal blive færdige til i aften. $Torsted. Hæ·stæn hi·gær ¨ ættær å kom hjæ¶m = hestene længes efter at komme hjem. Vends. haçj i©t ætèr å kom te fram· (= han higede efter at komme frem), dvs. stræbte efter at komme fremad, i ligefrem betydning og (i betydningen) hige efter velstand. $Hellum. (vbs.:) al· djæ hij·©èn å traj§tèn go úÛ po¿ å swå·(r) æn¡hwæ¿(r) sij·n = al deres higen og tragten (jf. tragte x) går ud på at svare enhver sit. Skyum.Mors.II.215. \ (spec.) = gå hurtigt, løbe. (de) kam higend¶ nied øwer æ Towt = kom ilende ned over toften. *Aakj.GJB.8 (og andetsteds hos Aakj.). *Him.

Forrige betydning - Næste betydning

2) = hive, snappe efter vejret (ved febertilstand, anstrengelse mv.) [spredt afhjemlet; syn.: bæffe, Çhikke 2, hise] a komèr læt te¶ å hi·© atèr æ å·ñ næ¿r a ska jaw· = jeg kommer let til at hive efter vejret, når jeg skal jage (dvs. skynde mig). $Vroue. \ hertil: hige·sygen. Higsygen, Tæring = (lunge´)tuberkulose. *Fanø. \ (hertil vel også:) gå å hi·© (= gå og hige), om et Kreatur som gaar med en Sygdom. *$Brarup.

Forrige betydning

Çhifle	higen
Sidens top