hidshidsig

hidse

verb. _ hes alm.Ì; he÷s Vends; også (ældre) *esse, *edse Sall. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t NJy.

\ Ìstedvis også (yngre) his; også hÉs KærH (Vends).

 Næste betydning

1) = rigsm.; oftest i forb. hidse ¡op [Nørrejy, spor. i Sønderjy] \ hidse ¡på/¡efter = pudse (hund) på (nogen) [spor. i Nørrejy]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = jage, skynde (på); herse [ca. 1640: (præt.) hidsede (HKKrist.NNebel´Lydum.108); spor. i Sydjy´S og Sønderjy] hes om¡kreµ¶ mæ (el.) hes mæ æ tjænèstfålk = jage omkring med, el. herse med tjenestefolkene. $Darum.

 Forrige betydning

3) = tørste (pga. hede el. febertilstand) [spredt i Vends, spor. i øvrige Nordjy og i Østjy´M, desuden $Darum] De er forskrækkele, som a hisser (= skrækkeligt, som jeg tørster), siger den, der uafladelig trænger til at drikke. Lars.Ordb.89.

hidshidsig
Sidens top