hidsehidsige

hidsig

adj. _ hisi(©) NVJy, MVJy, DjursÌ; hesi(©) NJyÇ, NØJy, MØJyÈ, SVJy¢; hesè SØJy£, SønJyÀ; i områder med ´e´ også (formentlig rigsmålspåvirkede) former med ´i´.

\ Ìogså hesè $Tved; Çogså *hæsi Vends´N; Èogså hæsi ´S; ¢også hesè© $Darum; £også hjesè $Jelling; Àogså hisè ´NØ.

 Næste betydning

1) = rigsm. (opfarende, ilter; skrap) [syn.: gal 5, gal·sindet, hastig 2] (overført:) de wa èn ¡hisi© ¡hat, hon haj è¡po¿è = det var en iøjnefaldende hat, hun havde på. $Torsted. \ (også) = stærk, heftig. ¡weçjèn ¡dæ¶j æ hesi = vinden er heftig. *$SSamsø.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = ivrig; begærlig [spor. i Nord- og Midtjy; syn.: essig] hwi gor do så hisi(©) te¶ è? = hvorfor går du så hidsigt til det (vist om et arbejde)? $Vroue. Vær ikke for hidsig paa Kaalen, du kan let brænde dig paa den. KThuborg.Harboøre.311. Kreesten war entj su¶ hissi ætter flöj¶lsgrÒÒ¶ = Kristen var ikke svar hidsig efter, dvs. kunne ikke lide »fløjlsgrød. AEsp.VO. \ (spec.) = parringslysten (om hund). *Sall. (overført, om ægtemand:) "Han ær e§t så hisi© mi·èr. Æn ska te·r ham", så· hun å skrañèr ve¶ èr = han er ikke så hidsig mere; man skal tirre ham, sagde hun og lo højt ved det. *Steensberg.TN.40.

 Forrige betydning

3) = meget tørstig (pga. febertilstand, hede) [< hidse 3; spor. i Nordjy og SVJy´S] i tidligere tid sagde man, når man tørstede pga. varme, at man var så hesi. Vends. hañ ær så hisi©, te hañ kañ ej§t blyw slot (= han er så tørstig, at han ikke kan blive slukket), dvs. få tørsten slukket. Thy (F.).

hidsehidsige
Sidens top