heste·hov
heste·hud| heste·hov | heste·hud |
subst.
[spredt i Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy; syn.: heste·pande]
= hestekranium; om magisk anvendelse se Folkeminder.1955´59.46f.+58f. Gamle Kreaturben, især Hestehoveder, brugtes ogsaa i Grunden (dvs. under gulvet), da man mente, de slugte Fugtigheden, og de blev tit nedlagt i Tærskeloen i Mængde, da man paastod, det gav Loen Klang. AarbVends.1951.30 (og flere paralleller, fx SJyAarb.1952.38).
| heste·hov | heste·hud |
| Sidens top | |