heste·have
heste·hoved| heste·have | heste·hoved |
subst.
1) = rigsm. [spor. nord for rigsgrænsen] Hestehov var særlig god til at sko træsko med. Herning´egnen (HPHansen.Opt.). _ (overtro, med talrige varianter, jf. heste·fod:) dænj fræmme, dæ spelt Kwot mæ dem, håd engen Fædder som anjer Folk, mæn Hæjsthåww i Stæje for Fædder, så wedst di nåk, hwæm dænj fræmme war, de war Fanjen sjel = den fremmede, der spillede kort med dem, havde ingen fødder som andre folk, men hestehove i stedet for fødder; så vidste de nok, hvem den fremmede var: det var fanden selv. HimmerlKjær.1951.35.
2) = (planten) følfod; muligvis også (planten) tordenskræppe; jf. JLange.ODP.II.751+213 [spor. i ældre kilder fra Nørrejy] CChrist.AalborgAmt.85. Til at sværte Uld med bruges enten Ellegrene skaarne i Spaaner, eller Blade af den almindelige Hestehov samt Vitriol. Schade.Mors.362. Kalmus og Hestehov er næst Hyldeblomster og Bær de meest her brugelige Lægedoms´Urter. Thyholm (Wilse.RI.V.193f.).
| heste·have | heste·hoved |
| Sidens top | |