heste·hoved
heste·hår| heste·hoved | heste·hår |
subst.
[spor. afhjemlet, fortrinsvis i ældre kilder]
= skind af hest. Bonden lader Natmanden trække Huden af døde Heste; men selv bereder (= garver) han Huden ´ Hejst´Huj. Schade.71. Den beredte Hestehud anvendes til Skagler, Brystøler (dvs. Remmer, hvormed Seletræerne befæstes foran Hestens Bringe), Tøgresimer (= tøjrreb) m.m. Schade.Mors.175. Hammelrebene var sammensnoede af flere strenge ugarvet Hestehud. I Regnvejr rækkedes de (dvs. blev længere), men i tørt Vejr krympede de sammen. SJyAarb.1952.50. i ældre Tid var (det) almindeligt, at man i strænge Vintre baade kørte til Mølle og hentede Jordemoderen o èn Hæ·sthuj· (= på en hestehud, som slæde), naar der var megen Sne. Hards (SprKult.I.30).
| heste·hoved | heste·hår |
| Sidens top | |