he¡rut
hessel·fedt| he¡rut | hessel·fedt |
subst. _ med sideformen hassel. _ (l/Ï K 4.8:) hæsèl alm.; hæj¶sèl Vends, Djurs; hæjsèl MØJy´S, SØJy og ØSønJy (± Sundeved); også (ældre) he¿sèl Mors, Hards´N, Sall, Fjends´N, spor. i Him; også hesèl Midtjy´Ø; spor. også (yngre) hasèl _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. spor. i SønJy´V.
[formerne med ´æj´ og ´e¿´ afspejler formentlig ældre langvokaliske former (jf. tysk Hasel og oldengelsk hæsel)]
= hassel. Kloen (på en garnvinde, jf. klo x) giøres enten af Gran, Eenebærtræ eller Heisel, men Heisel, som meest varigt og glat Træ, ansees paa Stedet for det bedste. Olavius.Schagen.174. Hæssel ¨ groer villig i Vium Sogn. Til Øxeskafter, River, Harvetænder, Tøndebaand, Sædeløbe (= kurve til såsæd) og Klaver (Bindseler) i Fæehusene, bruges dette Træe, som fortrinlig got. NBlich.VP.79. Soldet havde èn ¡flæ¿t ¡båçj¶ ow ¡hesèÏ = en flettet Bund af Hassel. $Gosmer. håndvollen på en plejl kunne være af hæjsèl. $Bjerre. Hassel, Hæg og lignende kørtes hjem og brugtes til Sommerbrændsel og under Gruekedlen, naar vi vaskede. Ussing.Erritsø.29. til at gærde med brugtes tvor·n (= tjørn) el. hæsèÏ. Sundeved. Han bandt disse (dvs. bikuber af halm) sammen med "skjænner" (= strimler, jf. skinne x) af "hejsel". Bov.133.
| he¡rut | hessel·fedt |
| Sidens top | |