hessel
hessel·gård| hessel | hessel·gård |
subst.
[spor. i Nørrejy og SønJy´Ø; syn.: hessel·most]
1) = klø med en »hesselkæp. Melsen.1811. vi havde næsten altid nogle Hasselkæppe staaende. De kunde bruges til mange Ting, bl. a. ¨ til Afstraffelse af Børnene. I saa Tilfælde hed det, at man fik "Hesselfjæt". ØH.1945.160. do sku ha æn gue law hesselfjet = du skulle have et godt lag hesselfedt. SVJy. (en deserteret soldat) blev ¨ tilbørlig cureret for Føitelyst med "Hesselfidt". Blich.XXVIII.141.
2) = fiktiv genstand, man sender børn i narreærinde efter (jf. Ord&Sag.1989.4ff.) [spor. afhjemlet] Endeløse er de Ærender, Drengen bliver sendt i, baade af de store Drenge, og naar der er Haandværksfolk hjemme i Huset; han maa gaa i Byen efter ¨ en Stenhøvl, ¨ Flintestensfrø, Hesselfedt ¨ og andre saadanne Mærkværdigheder. Feilb.BL.I.316.
| hessel | hessel·gård |
| Sidens top | |