herre·gud
herregårds·kost| herre·gud | herregårds·kost |
subst.
[spredt afhjemlet]
= rigsm. Dæ·rimuer ild vi nåk ha betak¶ke wos, hwis vi wa blöwen böjen de, di såm¶ti fæ o æ Hærego·r = derimod ville vi nok have betakket os, hvis vi var blevet budt det (dvs. den mad), de sommetider fik på herregårdene. TKrist.BT.80. (spøgende:) De blywe snå¶t te¶èn hi¶èl bette Hærrego¶è (= det bliver snart til en hel lille herregård) _ om Hus eller Gaard, der bygges en Del til. MØJy. _ (talemåder:) Di snagger om dæ o stue steje å herregor, hvor de mangler en swinhjor (= de snakker om dig på store steder og herregårde, hvor de mangler en svinehyrde), kan man sige til en, der hikker. Bjerre. di fæk da e·èn hærègo·r mæ rø©hat å¡på (= de fik da ingen herregårde med »røghat på), dvs. de blev ikke så rigt gifte. Vends. \ ingen herregård = en bagatel, en ubetydelighed [spor. afhjemlet] de æ da ¡enè ¡hærègor (= det er da ingen herregård), fx om en Pris. $Vodder.
| herre·gud | herregårds·kost |
| Sidens top | |