Çhelme
helmis·arbejde| Çhelme | helmis·arbejde |
Se også helmis·ko (subst., sms.led)
subst. _ 1.stavelse: (l/Ï K 4.8:) hæl·´/hæÏ´ (K 1.3) alm.; hÉl·´ NVJy, sideform i Vends; også heÏ´ spredt i MØJy og på Djurs (sidstnævnte sted spor. vsa. höl·´); ÁhæÏ(·)´ TonalOmr (K 1.3); (spec., måske sammenblandet med »hellig:) hælè´ $Agger, Thy og Mors (F.). _ 2.stavelse: ´®mis, ´®mes, ´®mès alm.; også ´®mus, ´®mos Vest- og Sønderjy, Djurs´Ø, spor. i øvrige Østjy. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; neutr. Djurs, MØJy, Bjerre, desuden Ommers (Bjerregaard.ca.1810). _ plur. (især i betydning 2, dog også betydning 1 slutn.): ´er (K 6.2).
1) = (helligdagen) allehelgensdag (1. november) [< ældre dansk allæ helghæn missæ (= alle helgeners messe); spredt i Vends, spor. i øvrige Nordjy og i Midtjy; fortrinsvis i ældre kilder (fx UkSjy.ca.1700); syn.: november·dag] akkeraat fiir aa tyu Dau ætte Helmes aa trøddæ Dau far Yulauten = akkurat (dvs. netop) 24 dage efter helmis og 30 dage før juleaften (blev der holdt stort gilde). And.GildeÌ.1. Nær vi noer ¨ Helmissen, saa haar a bovve hær i tyv Oer = når vi når allehelgensdag, har jeg boet her i tyve år. Vends. Til beregningsdagene kommer: Hæl·mes (1. November), den dag, da tjænestefolkene flytte af og i tjæneste. Vends. Ska I skywt noue Folk te Helmes = skal I skifte nogen (tjeneste)folk til helmis?. Samsø. \ også kaldt: helmis dag [spor. i samme områder] \ (spec., i plur.:) Tjenestefolk, som skiftede Plads til November, bleve før kaldte "Helmisser". *Djurs (JySaml.3Rk.I.95).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gammel, udslidt hest (som i ældre tid blev skudt omkring 1. november, så man slap for at føde på den vinteren over) [egl. afkortning < helmis·øg; alm. nord for rigsgrænsen (dog kun spredt i Vends og kun spor. på Als); se kort; syn.: krikke, kule x, pillik, rallik]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
TerpagerÌ.ca.1700. De gamle Helmisser, der havde udtjent, blev ¨ "slæbt af" til den sidste Pløjning og saa skudt ¨ i en Pløjemark uden for Gaarden. Naar Huden var flaaet af, blev Kadaveret liggende til Festmaaltid for Egnens Ræve og Byens Hunde ¨ dette fandt Sted endnu i Tresserne og Halvfjerdserne (dvs. 1860´70), før det endnu var bleven Brug at sælge dem til Slagter eller Afkogningsanstalt. MØJy. _ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) Di ka rees en hællmos åp om måår, å så kañ en eñda løv låbsk eñen awten = de kan rejse en helmis op (dvs. stable den på benene) om morgenen, og så kan den endda løbe løbsk inden aften. Mors (Sgr.XII.76). saalæng’ æ Lebber ett er kold’ paa en Helmes, da er der Hoef = så længe læberne ikke er kolde på en helmis, da er der håb (om at den overlever). Aakj.VF.101. de v欧tèr frå ham, lisom mo© frå æn træt hæl·mès (= det vælter fra ham, ligesom møg fra en træt helmis), om en, der taler meget, lyver meget. Vestjy (F.II.603). der fes mi hæl·mus (= der slog min helmis en fis), om en Trussel man ikke bryder sig om (dvs. tager alvorligt). SVJy. dær ær å¬èr så skorè æn hæl·mès, dær æ liså så·ñè æn di·© = der er aldrig så skurvet en helmis, at der ikke er et lige så sandet dige (som den kan gnubbe sig op ad; vist overført om to udskud, der passer godt sammen, jf. får 1.2). $Darum. \ (også blot, som skældsord) = krikke [samme udbredelse] De gæ te¡ba·ch få ¡Law·st, han ¡ha¶ no kon et Pa ¡Hæl·mosèr å ¡kø·è mæ = Det går tilbage for Laust, han har nu kun et Par usle Heste at køre med. HostrupD.II.2.28. Bliver man gnaven paa en Hest, siger man f.Eks.: Ka du no go ornlig (= kan du nu gå ordentligt), din gamnmel Helmus! Understrup.Timring.171. Den Satans Helmis! Gid Fanden knæk’ din Hals, din galrøved Mær! Aakj.FJ.14f. \ faste forb.: gå/køre, lave (etc.) i helmis = arbejde (sig selv el. en hest) i stykker [spor. i Vestjy´N og ´M samt Østjy´M og ´S] æ Føløg o hind Føl skuld bliv i Næhied aa æ Goer, hun skuld ha et let bejer, saaen hun e hjel skul go i Helmis = føløget og hendes føl skulle blive i nærheden af gården; hun skulle have det lidt bedre, sådan at hun ikke helt skulle gå i helmis. SØJy. Han bløw kyeren aa fek et godt Bæest, som han snaaet fek lawt i Helmes = han blev »kørende og fik en god hest, som han snart fik lavet i helmis. PJæger.K.7. _ leve/have det som hund i helmis = have overflod, leve overdådigt; med billede fra hundes måltid på skudte heste (jf. citat i starten af denne betydning) [spor. i Hards og SVJy] vi hå¿r èt såm huñ¶ i hæl·mos = (vi) lever overdådigt, i økonomisk velstand. Hards. Hå· di møj¶, ja så löwe di som Hund i Hæl·mus = havde de meget (mad), ja så frådsede de (dvs. den fattige familie). HPHansen.JP.29. _ løbe helmis [af uvis opr.] jeg har hørt min mor sige: hon løb helmis; det var, når de ikke fik noget ud af det, de løb efter. *Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = gammel kælling [overført < betydning 2; spor. i Nordjy] Æ kowen i dænd go¶er wa da så møj¶ en grem¶ hællmæs = konen i den gård var da en forfærdelig grim helmis. Him (Krist.DS.VIÇ.39). Hun ku nok jø Pølser dej saem Helmus te Husholder = hun kunne rigtignok lave pølser, den samme helmis til husholder. LCRingsholt.TK.12. _ (hertil, vel spøgende:) hun æ wej¶ èr o go eñ¶ i æ hælèmos嬶èr (= hun er ved at gå ind i helmisalderen), 50 års alderen, kun for kvinder. $Agger. \ (også) = skøge. hælèmos ¨ = en berygtet kvinde. *$Agger. *DSt.1905.21.
4) = slæberive [syn.: Ìdorte, Çharke 1] *Holmsland (HPHansen.Opt.). *$Darum.
| Çhelme | helmis·arbejde |
| Sidens top | |