hellig·hed
hellig¡ting| hellig·hed | hellig¡ting |
subst. _ 1.led: ®hæÏè´, ®hæÏich´ _ plur. (i betydning 2´3): ´è
1) = fiktiv person der bringer julegaver [spredt i ældre kilder fra Als, desuden LøjtSg (ØSønJy)] I Dagene hen imod Jul kom Helligkrist med Kager; de var lavet af Mel og Vand, og de var gerne formet som Mand og Kone eller som Dyr og bemalet med Salt. Helligkrist kom ¨ i Mørkningen gennem Skorstenen og ned i Køkkenet. SJyMSkr.1935´36.215. Helligchrist ¨ lagde da sine Gaver ¨ af Legetøj, Kager og andet Godt paa ethvert Barns Tallerken (sat frem til det samme) og bredte en hvid Dug over det hele. Naar han var gaaet, lod man Børnene komme ind ¨ for at see, hvad han havde bragt dem. Als (CKnudsen.1853). Ordet Helligkrist er forlængst gået i glemme, det er fortrængt af julemanden, men han synes først at være kommet på mode fra 1880’erne. Stambl.I.185.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = udklædt person, der går omkring og synger ved dørene helligtrekongersaften el. i julen, og belønnes med kager; i nyere tid kun skik blandt børn [spor. på Als, fortrinsvis i ældre kilder] Helletrekongsåvten blev lysene i juletræet tændt for sidste gang, og træet blev plyndret for de rare ting, der var hængt op i det. Denne aften var der en del, der klædte sig ud og besøgte naboerne. Det gjaldt om ikke at blive genkendt. De kaldtes hellekriste. AlsKal.I.6. Det var i det hele en Skik, der holdt sig temmelig længe, at Børn gik omkring og sang lige ind til Jul, hvad enten det nu var Landsbybørn eller Købstadbørn; naar de var klædt som bibelske Personer og pyntede med Kranse og Baand, kaldes de Hellekrister. Ussing.Als.114.
3) = kage bagt til helligtrekongersaften; jf. Adriansen&Bøgvald.KB.108 (med opskrift) [spor. på Als] "hellekriste" kaldtes ¨ de kager, som bageren bagte i anledning af Helligtrekonger. De var i mange former, små og store hjerter, dyr og mennesker, bemalet og pyntet med rød farve. AlsKal.I.7.
| hellig·hed | hellig¡ting |
| Sidens top | |