helligdags·ost
hellig¡krist| helligdags·ost | hellig¡krist |
subst. _ 1.led: hælè´/hæÏè´ (K 4.8).
[< hellig 2, Ç´hed; spor. afhjemlet]
= rigsm. de Gamle saa ofte med Hovedrysten paa gudelig Opvækkelse ¨ Helihe¶Û ¨ ud fra den Betragtning, at Gudsfrygt til Maade er det bedste: "Han æ bløwen så møj¶ få·le hel¶i" (= han er blevet noget så gevaldig hellig). MØJy. _ (talemåde:) ¡hæ·r jæÏpèr ¡enèr ¡hæÏèªhe¿r = Her hjælper ingen Pænhed, Finhed, dvs. du må gøre det, selv om du ikke kan lide det. $Vodder. \ også kaldt: hellig·skab [nedsættende] a bryr mæ et åm· djær Hælleskab = jeg bryder mig ikke om deres (demonstrative) hellighed. *Hards (Røjkjær.Opt.). *$Agger.
| helligdags·ost | hellig¡krist |
| Sidens top | |