hel·brændt
heldags·vand| hel·brændt | heldags·vand |
Se også Ìhæld (subst.), Çhæld (adj.)
subst. _ (l/¬ K 4.6:) h欶/hæ¬ (K 1.1) alm.Ì; hÉl¶ VendsÇ; hɬ¶ ThyÈ; he¬¶ $SSamsø. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; også (ældre) fem. Vends. _ afvigende bf.: også hÉl¶t spor. i Vends.
\ Ìogså hel¶ spor. i Him; dog he¬¶ $Houlbjerg, MØJy´S; Çspor. også h欶, hæl¶; Èspor. også h欶
1) = rigsm. (lykke; gunstig skæbne); ofte i forb. have held til, held i uheld, have held i spil mv. [Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: lykke x] Skal vi da læ òlteµ kom an på e Hæ¬ = skal vi da lade alting komme an på et lykketræf. Grønb.Opt. æ Hund bløv te al gue Held leggend = hunden blev til alt godt held liggende. JCChrist.KPF.4. de wa en ¡swæ¿r ¡hɬ¶, æ kam ¡hièlskinè ¡fræ¶ èÛ = det var et stort held, jeg kom helskindet fra det. $Torsted. de wa da¶n sæ¿r h欶, så h欷di som ¡de ku væ·r = det var da et sært held, så heldigt som det kunne være. Skautrup.H.II.78. (handelen blev) afsluttet med håndslag mellem køber og sælger og et: løk å hæld¶ mæ è (= lykke og held med det). $Haverslev. (overtro:) an ska ¡fej· få a ¡åw¶nsªmoñeµ få a fo ¡h欶 ve a ¡bå·©èn = man skal feje ved ovnsmundingen for at få held ved bagningen. $Give. _ (talemåder:) "Det war en mægtig Held", såj han æ Mand, hans Kow sked o æ Mødding (= sagde han manden, hans ko sked på møddingen). AarbHards.1930.124. Løk u Hæld i Værden, de æ mie vaer ind hunde Daaler = lykke og held i verden, det er mere værd end hundrede daler. SVJy. (med ordspil på »Ìhæld:) dÉr æ hɬ¶ ve¶ èt (= der er held ved det), om noget, der er skråt. MØJy´S (F.). \ faste forb.: få held af = narre [spor. i Thy] ¡do skal ¡e§t fo ¡hɬ¶ å ¡mæ (= du skal ikke få held af mig), dvs. held til at narre en, gøre en til grin. HassingH. _ gå til held = lykkes [spor. i Ommers´Ø og DjursSH] Min Mower fæk jo jet Baan om Ored aa de gik aalsammel te Held = min mor fik jo et barn om året og de gik allesammen til held (dvs. det gik dem alle godt). Djurs. _ kunne held til = kunne (godt) ske, træffe. ¡drÉl¶ ham ¡itj, han ku ¡hɬ¶ te¶ å blyw ¡gal¶ = dril ham ikke, han kunne godt blive gal. *$Torsted. de ka ¡òsè ¡hɬ¶ ¡te¶ å blyw ¡gòt ¡wÉj·lè = det kan også træffe at blive godt vejrlig (dvs. godt vejr). *$Torsted.
2) (ironisk, som underdrivelse) = uheld; ulykkelig skæbne [spredt i NVJy, MVJy (±SØ og kun spor. i Sall), MØJy og Sydjy, spor. i Vends og NØJy] Held (har) en dobbelt Betydning: god Hæld og ond Hæld; og deraf kommer det sig nok, at Held stedse bruges om ulykkelige Hændelser, f.eks. Han fik Held til at vælte med Vognen og faae en Arm knuset. Schade.ca.1820. a fæk hÉl¶ te å wÉ÷ltj mæ de si·st læs = jeg fik held til (dvs. jeg var så uheldig) at vælte med det sidste læs. AEsp.VO. han fæk hæl¶ te å bræ§k hans bi¿n = han var så uheldig at brække sit ben. Thy (Lyngby.Opt.). a fæk hæl¶ te å spel· mi kafè (= jeg fik held til at spilde min kaffe; udtrykket) bruges dog ikke om større Ulykker, Uheld. Skyum.Mors.II.240. Han haae en Hæld som en jænywe Hund = han havde et held som en enøjet hund. Fjends (Aakj.Opt.). Han har et sølle Held (dvs. han har en ulykkelig skæbne). Fjends. (talemåde:) de ska ¡he¬¶ ¡te¶ å velt ¡po¿ èn jæw¶n vej = der skal held til at vælte på en jævn vej. $Hundslund.
| hel·brændt | heldags·vand |
| Sidens top | |