hel·broder
held| hel·broder | held |
adj. _ afvigende 1.sms.led: heÏ´ $Hundslund. _ plur.: samme udtale som ptc. af »¢brænde (med tab af evt. stød); ´bræçj¶ $Storvorde; ´bre¿n $Hundslund.
[< ¢brænde]
1) (om tegl´ og mursten) = rigsm. [spredt afhjemlet] hielbræ¿ñ = om Mursten af 1. Sortering. Desuden er der "mellembræ¿ñ" (jf. mellem·brændt) og "ha¬·bræ¿ñ" (jf. halv·brændt), eftersom Brændingen er mer eller mindre god. MØJy. Alle sten omkring trækkanalerne ved fyrstedet (i teglovnen) blev altid helbrændte, de lidt længere borte halvbrændte, og de sten, som stod helt ude ved siderne blev »blegbrændte. SVJy (Maagen.1954.20). For "halvbrændte" sten gav de 12 kr. pr. 1000 stkr., for "trekvartbrændte" 14 kr. pr. 1000 stkr. og for "helbrændte" 18 kr. Folkeminder.1967.214f. \ (spec., spøgende) = navn til kobberpenge [spor. i MØJy]
2) (overført, om person) = af helstøbt karakter; dygtig [spor. i NJy og Hards] Om en helstøbt Person kunde man sige: Han æ hielbrænd! HPHansen.Opt. \ (også) = beruset. Lijrkasmaj skæjte nue aa war entj sikker aapaa Bjæn ¨ Rasmus blinke aa hveske te Kresten, "haj er hielbræntj _ hva?" = lirekassemanden gik noget skævt (jf. skejte x) og var ikke sikker på benene; Rasmus blinkede og hviskede til Kresten, "han er beruset, hvad?". *Thise.LS.II.220. *$Jelling.
| hel·broder | held |
| Sidens top | |