hel·brodde

hel·brændt

hel·broder

subst. _ el. (i to ord) hel broder (spor. i Thy, Syd- og SønJy). _ afvigende 1.sms.led: hi¶èÏ´ HadsH (MØJy).

[spredt afhjemlet]

= rigsm. (i modsætning til halv·broder). \ (tilsvarende:) hel·søster, hel·søskende.

hel·brodde	hel·brændt
Sidens top