helbreds·stundhel·broder

hel·brodde

verb.

[< Çbrodde 5.1]

= give kornneg en let tærskning. di lo væ·r mæ¶ å lø·s kjærèn å slow¶ nøj· èpo topèn mæ¶ èn plÉj¶l; de ka¬t di å hièlbrÒj· ku¶èrèÛ = de lod være med at løse (båndene om) kærvene og slog noget på toppen (af dem) med en plejl; det kaldte de at helbrodde kornet. *Kvolsgaard.L.60.

helbreds·stundhel·broder
Sidens top