subst.
[< stund x; spor. i Vends og Hards]
_ kun i flg. forb.: ikke/aldrig have en helbredsstund. han håj et en ¡hælbreªstå¿ñ = han følte sig aldrig rask og stærk. Hards´V.
helbred
hel·broddehelbredhel·broddehelbredhel·brodde