![]() | ![]() |
subst. _ hÉks Vends (±S); hÉ©s NVJy; he©s øvrige Østjy (også hæ©s)Ì; hæ©s øvrige Vestjy (også he©s); hæks SønderjyÇ. _ som 1.sms.led: se Çhekse´. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.È; hÉ©·s Thy; Áhæks $Rise, $Bov.
\ Ìdog heks $Houlbjerg, $Hundslund, $Gosmer, desuden som sideform i størstedelen af øvrige MØJy; også hæks $Læsø; også hæ©·s $Tved; Çogså (ældre) hæchs $Vodder; Èogså he©·s Fjends; også hæ©·s Hards´S.
1) = kvinde (sj. mand), der i folketroen tillægges magiske evner, som kan bruges til at skade andre (fx malke deres køer på afstand, ødelægge deres smørkærning); skulle efter sigende kunne antage skikkelse af hare, ræv el. andet dyr; ofte sat i forbindelse med fanden (jf. Bloks·bjerg, sankthans·aften, valborg·aften); jf. F., Krist.DS.VI.2.1ff. (engang) va dÉr Én hægs i Tijs by, å hon fåta¬, hvant de jik te, næ di kam te Troms tjerk å skul skryves ej i dÉ røj bog = var der en heks i Tise by, og hun fortalte, hvordan det gik til, når de kom til »Troms kirke og (af djævelen) skulle skrives ind i den røde bog (jf. rød x). Grønb.Opt.152. "Ul·båre Awten" (Valborg Aften) brændes der Blus for at lyse Heksene hjem til »Bloksbjerg. MØJy. di ¡hå·Û ¡dæñ¶ ¡tråw¶, te a ¡he©sè di ku ble·s a ¡lo·s ¡åp = de (dvs. folk i gamle dage) havde den tro, at heksene kunne blæse låsene op (jf. blæse 2.2). $Give. en Heks bar sæ saaen ad, nær den vild skaab sæ om te en Haar: Føst tow Kjællingen en gammel Huesskaft, sat dier under trej Harretænd som Bien, så krøb (hun) ind i Huesskaftet aa løb no som Haar omkring ved Nættetid aa suged Mælk ov Kørens Ywre = en heks bar sig sådan ad, når den ville skabe sig om til en hare: først tog kællingen et gammelt strømpeskaft, satte derunder tre harvetænder som ben, så krøb hun ind i strømpeskaftet og løb nu som hare omkring ved nattetid og sugede mælk af køernes yvere. SPJens.JK.13. Nogle Steder anbragte man friske Røn eller Porsriis (jf. porse x) over Porte, Døre, Vinduer ¨ som et godt Middel mod Heksene. AarbVends.1933´34.271. (på gårdens luger var der) brede Kalkkors fra Hjørne til Hjørne til Værn mod Hexer og andet Djævelstøj. Aakj.VF.115. _ (i leg:) Heks. Når heksen står ved sydsiden, står de andre ved nordsiden i en lang række. Så går de henefter heksen ¨ Kan han (dvs. heksen) nå en (af de andre) med hånden, siger han: heks! og denne skal da stå om bag ved ham (etc.). SønJy´N. _ (talemåde:) Hvern det regn og e Sol skin (= når det regner og solen skinner, samtidig), så brænder der en Heks i Helved. Angel (Kok.Ordspr.146). \ mutter heks ryster sin dyne (el. lign.) = det sner (jf. Ìdyne 1) [spor. i ØSønJy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gammel, grim el. skrap kvinde [spredt afhjemlet]
3) = den hyrde, der sankthansaften kom først hjem med køerne [syn.: sankthans´forjager, konge x] *Han (Krist.JyA.T.I.16).
![]() | ![]() |
Sidens top |