hejtre
heks| hejtre | heks |
stedn. (fiktivt). _ med sideformerne Hekkenfeld, Hekkenfjeld. _ 1.sms.led: hækèn´ alm.; hÉkèn´ Vends (AEsp.VO.); hekèn´ $Hundslund, $Gosmer, sideform i Ommers, MØJy´N, Djurs´NV. _ 2.sms.led: ´fælt/´fæ¬t (K 4.7) alm.; ´fe¬t $Hundslund, $Gosmer; (l/¬ K 4.6:) ´ªfÉl¶ Vends; ´f欶 Vestjy (F.); ´ªfjæl¶ Ommers, MØJy.
[< ældre dansk Hekkelfeld; jf. vestnordisk Heklufjall (med genitiv af Hekla); syn.: helvede 1, Karen Malers, Pommern x, Wandsbeck x]
= rigsm. no fur di åstæ ¨ øve vòj å laj ¨ så dÉ arme stempÉr trove, de di fur li·g te HÉkÉnfæ¬ mÉ ham = nu for de (dvs. finlapperne, jf. fin·lap) af sted, over vand og land, så den arme stymper (der var trådt ned i deres båd) troede, de for lige til Hekkenfeldt med ham. Grønb.Opt.150. (talemåde:) Han er i Hekkenfeldt at gjøre tærmer (= tarme) rene (dvs. man ved ikke, hvor han er). Hards (Krist.Ordspr.473). \ ad Hekkenfeldt til (el. lign.) = ad helvede til; elendigt. e Ápæ·µ gæ·è a ¡hækènfæ¬t tæ èn = pengene går ad hekkenfeldt til (den). $Rise. (talemåde:) de go¿r så læµ· Ûe go¿r, å si·n gor èÛ a hekènfjæl¶ te = det går, så længe det går, og siden går det ad Hekkenfeldt til. Ommers. \ (hertil muligvis også, ved forvanskning, jf. dægger:) Moweren snakket baarre i Hægger aa Dægge = moderen snakkede op ad stolper og ned ad vægge (?). *PJæger.G.36.
| hejtre | heks |
| Sidens top | |