hejt´om´dejt

Hekkenfeldt

hejtre

verb. _ hæjtèr $Hellum; hÉjtèr $Børglum. _ bøjning: u.end. (jf. K 6.3).

[af uvis opr.; spredt i Vends´N og ´M, spor. i Him´NØ; syn.: fiste 1, hviste 1 ´ 2]

= løfte; gynge (barn). Hon jik å hejte mæ bant = hun gik og gyngede Barnet på Armen. VennebjergH.

hejt´om´dejt	Hekkenfeldt
Sidens top