hejre·værk
hejse| hejre·værk | hejse |
Se også Èhejre (subst.)
subst. _ med sideformerne hejling, herring. _ hæj(·)reµ NørrejyÌ; hereµ Vends´N og ´MÇ.
\ Ìogså hæj·lèµ $Darum; Çdog hÉreµ $Hellum, $Børglum.
1) = genstand etc., der er ufærdig, grov el. klodset [< ¢hejre 1; spredt i Nordjy (± Him´Ø) og Vestjy] Heiring, ¨ Et Skaft til en Greb, Spade eller Høelee, der endnu ikke er gjort tilrette. Hards (Windelin.1807). Markredskaberne blev (ofte) købt som Hæj·ringer eller Halvfabrikata, som man nu vil kalde disse, paa Egnens Markeder, og saa lavede man disse færdige i Hjemmet. Hards (SprKult.XII.21). de ær en sær Hæ·jriµ du dær hår gjor (= du der har gjort), noget som er gjort til Vansyn (dvs. skæmmer), ¨ ingen Ting ligner. Holmsland (Røjkjær.Opt.). i hÉreµ, en tyk melmad (= mellemmad). $Hellum. "De ær ¨ nåwer kjön· (= nogle kønne) Hæjreµer", siges f.Ex. om ildeskrevne Bogstaver, "Kragetæer". Hards. \ (spec.) = stykke horn til fremstilling af ske [spor. i Hards og SVJy´N] SprKult.XII.29 (med ill. s. 33). \ (hertil:) grebs·hejring (el. i to ord: grebs hejring) [spor. i ældre kilder fra Hards] en snes grebs hejringer, (dvs.) træstel til grebe. Kaae.Staby.219 (skifte 1738).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = klodset, uskønt bygget person el. dyr [< betydning 1; spredt i Vends og SVJy, spor. i Him´V, Thy´S og Hards] "den Hæst er en sær Hæjring" = man kan nok se, det er en Hest, men den er daarlig bygget, grim. SVJy. \ (overført) = grov person, tølper [spor. i Nordjy og Hards´N] Schade.76. De¶j li· Herreng = den lede hejring (dvs. sådan en led fyr). Vends. \ (også) = lang, tynd person, sj. om (magert) dyr [spor. i Vends og SVJy] Hejring, ¨ f. Eks. en langbenet, grim, forsultet Hest. Lars.Ordb.86.
3) = udmajet kvinde, stedvis med bibetydning af hoven, tvivlsom el. sjusket [< Çhejre 2 el. ¢hejre 2; spredt i NVJy og MVJy´N; spor. i øvrige Nordjy, i Hards´S og SVJy´N]
| hejre·værk | hejse |
| Sidens top | |