hejringhejse·værk

hejse

verb. _ hæj·s/hæjs (K 1.7) alm.Ì; hÉj·s NVJy; også hejs MØJyÇ; haj·s Tønder, Áhaj·s Åbenrå. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; hej¶s $Voldby; også hej¶sè $Hundslund, Bjerre. _ præt.: ´t alm.; også ´èt spor. i MØJy´S. _ ptc.: hæj¶st/hÉj¶st/hej¶st (etc., analogt med inf.) alm.; også hejst, hej(·)sèt MØJy´M og ´S.

\ Ìogså hÉj(·)s Vends´S; Çdog hej·s $Voldby.

 Næste betydning

1) = rigsm. [Nørrejy; spor. i Sønderjy nord for rigsgrænsen; syn.: hisse]

 Forrige betydning

2) = stavre; gå i ufikst tøj. Hon kam ¡hæj·sèns = hun kom gående (egl.: hejsende) i noget ikke alt for pænt og (desuden) dårligt siddende tøj. *$Haverslev. \ (hertil:) hejse·vorn = ufiks (i påklædning). *Han (JRolighed.JS.65, jf. JRolighed.HH.15).

hejringhejse·værk
Sidens top