hav·dyb
Çhave| hav·dyb | Çhave |
Se også Çhave (subst.), Èhave (subst.), ¢have (verb.), havre (subst.)
subst. _ hò÷w Vends (vsa. yngre ha÷w); hå· (vsa. yngre ha·) Læsø; hòw· NVJyÌ; håw· $Vejrum; ha·w Samsø, VoerH (MØJy); Áha·w $Løjt; Áhaw(·) Als. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìdog håw· $Agger; Schade. noterer fra Mors både haa·v og hau; i ældre kilder herfra skrives ofte *hov(e)
[egl. samme ord som Çhave og Èhave; hvad angår betydningsudviklingen, synes den parallel med udviklingen af »Ìgård; jf. Havekunst.1925.80f.]
1) = jordvold, gærde, dige [Samsø, desuden anførte kilder fra Århus´egnen; forældet (nu kun i stednavne, fx Kanhave)] (kilde 1705:) HadsH (JySaml.1Rk.VI.258). HadsH (NBlicher.1811). en Have = Jordvolden bag ved Steengiærdet (jf. Ìgård 4). SSamsø (Hansteen.ca.1825). Svøn de’ e’ Dyr, som ingen Hav’ ka’ vær’e for = svin, det er dyr, som intet gærde kan værge for. Århus (JRHübertz.ca.1835).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = indhegnet (el. inddiget, indgrøftet) jordstykke (til græsning, tørvegravning el. dyrkning) [1601: haffue (SprKult.XIV.152); spredt i Thy´M og ´S samt på Als (fortrinsvis i ældre kilder), spor. i øvrige Jyll (efter ca. 1800 stort set kun som efterled i marknavne)] hòw· = mark´ el. engstykke, indhegnet med dige og/el. grøft, ofte liggende et stykke borte fra gården og dens øvrige mark ¨ næsten hver gård havde en el. flere hover. $Torsted. Nu er man holdt op med at bygge jorddiger (af græstørv, med mellemfyld af jord og sten), men før lagde man dem tit i markskel, og endnu tidligere som hegn om de såkaldte "Hover", mindre jordstykker, hvor man kunne have kalve, svin og andre husdyr gående. AarbThisted.1976.13. ChrHans.Elstrup.19. \ (hertil vist også:) Sognet er dyrket op inde fra Byen af. Sønden for denne strækker de gammeldyrkede Agre sig uden noget Spor af Skov. Men uden om dem ligger et bredt Bælte af Skove, nyopdyrkede Marker og Smaamoser, der alt med et fælles Navn kaldes Haverne ¨ ad Agervejene drev Hyrderne Kvæget ud til Haverne eller Løkkerne. *Ussing.Erritsø.9.
3) = (ind)mark, dyrket jord omkring gård(e) [Læsø; forældet] hå· ¨ "ø" af opdyrket jord i den uopdyrkede udmark, omgivet af et tørvedige ¨ bruges kun om indmark til egentlige gårde ¨ med gammel opdyrket jord, men aldrig om marker til fiskernes og husmændenes små ejendomme i Klitten, hvis jord først for godt 100 år siden blev taget under plov ¨ En have kunne høre til en enkelt ejendom, men var oftest delt mellem flere, op til en halv snes. AEsp.Læsø. AarbVends.1980.15. Vi ska ud i hå·i å ta rovver op (= vi skal ud i indmarken og tage roer op); hå·i er den opdyrkede jord, (mens) den uopdyrkede, som udnyttes til løsgående køer, får og gæs samt til at tage tørv og lyng fra, kaldes marken (jf. mark x). VesterøSg.
| hav·dyb | Çhave |
| Sidens top | |