hav·bakkehav·bjerg

hav·binde

subst. _ 1.sms.led: haw·´ alm.; haw´ AEsp.VO.

[1.sms.led af uvis opr.; spor. i Nordjy; fortrinsvis i ældre kilder]

= binde, snøre overordentlig stramt. Havbinde = binde en Strikke haardt over det ene Bagknæe af et Creatur, som gaaer løst, at det ikke skal løbe fra En. Vends (Melsen.1811). I gammel da·w swÒbt di bön¶, så di war hi¶lt hawbòjjen (= i gamle dage svøbte man (spæd)børn, så de var helt havbundet), dvs. bundet ligesom kreaturer. AEsp.VO.II.21f.

hav·bakkehav·bjerg
Sidens top