hav·binde | hav·bleg |
subst.
[alm. langs Vestkysten (fra Agger tange til Fanø), spor. i tilgrænsende egne af Hards og SVJy; se kort; syn.: Ìbjerg 1.2, hav·bakke 1]
![]() | Tæt afhjemlet |
= klit ud til havet. Det eneste Værn mod Vesterhavets Graadighed var i ældre Tid de Klitter, Havbjærge, som Storme havde optaarnet af Havstrandens Sand. KThuborg.Harboøre.3. i mine Drengeaar blev Klitterne altid benævnt ¨ æ Havbjerre ¨ Havet brød mod æ Bjerre osv. Hards.
hav·binde | hav·bleg |
| Sidens top | |