hav·bindehav·bleg

hav·bjerg

subst.

[alm. langs Vestkysten (fra Agger tange til Fanø), spor. i tilgrænsende egne af Hards og SVJy; se kort; syn.: Ìbjerg 1.2, hav·bakke 1]

Tæt afhjemlet

= klit ud til havet. Det eneste Værn mod Vesterhavets Graadighed var i ældre Tid de Klitter, Havbjærge, som Storme havde optaarnet af Havstrandens Sand. KThuborg.Harboøre.3. i mine Drengeaar blev Klitterne altid benævnt ¨ æ Havbjerre ¨ Havet brød mod æ Bjerre osv. Hards.

hav·bindehav·bleg
Sidens top