hav·and
hav·binde| hav·and | hav·binde |
subst.
1) = klit ud til havet [spredt langs vestkysten af Vends, Thy og Hards; syn.: Ìbakke 3, hav·bjerg] ¡haw·ba§kèr er mere sandet, bevokset med tå¿© (jf. tag x), end klitbakker er længere inde (i landet). HillerslevH (Thy). Ved Nordvest, Vester og især Sydvest Storm skyller Havet over Havbakkerne i Fjorden (dvs. ind over Bøvling klittange og ind i Bøvling fjord, den nordlige del af Nissum fjord). AarbHards.1931.59. \ (spec.) = brink ud til fjord. Nordost for Byen (Nykøbing) støder dens moradsige Grund til nogle Landbrinker af ulige Højde, 4 til 10 Alen. Disse Brinker, kaldte Havbakker (indeholder) ved Foden ¨ god Leermergel. *Schade.Mors.37.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = strandområde oven for alm. højvande [spor. i Østjy´M] ¡ha·wªbakèn kom ovenfor landbredden, der hvor græsset begynder; behøver ikke at være nogen bakke, blot det stiger lidt. $NSamsø. "Havbakket", den Havbakke ved den fine Badestrand, der (i 1930¶erne) lokker Lysthavende til at betale Bygrundspriser for Erhvervelsen af et Fristed ved Stranden. MØJy (ØH.1940.58). \ (spec.:) hun løb ned ad gydens havbakke ved søen (= ved havet). Krist.Anholt.49 (i EAHobolt.Anholt.91 opfattet som stednavn).
3) = skybanke ude over Vesterhavet [< Ìbakke 4] Var en frostperiode lang og hård, spejdede far altid efter "æ hawwbakk", en lav skybanke, der til stadighed var at se langt ude i vest. Strakte den sig lige fra vest til langt om i nord, ville vinteren holde sig; skubbede den sig derimod syd på, så den nåede fra ret vest til helt om i syd, ville det give tø. *SStef.LL.2.
| hav·and | hav·binde |
| Sidens top | |